Toner til Halfdan
TonerTilHalfdan-2020_2-e1635769378421.jpg
Sanger Tomas Ambt Kofod og komponist Sisse Tomczyk. Foto: presse
En af landets musicalstjerner kommer til Bellahøj Kirke og synger ”Toner til Halfdan”

Det bliver en koncert med helt nye Halfdan Rasmussen sange – dybe, stærke, rørende, sjove og Halfdan’ske tekster, sat i musik for første gang og i 2019 udgivet på et velmodtaget album.

Sanger og skuespiller Tomas Ambt Kofod er manden i front, når ”Toner til Halfdan” spiller koncerter rundt om i landet. Tomas er en af landets store stemmer indenfor musicals og har bl.a. spillet hovedrollen som Fantomet i Phantom of The opera. Koncerten akkompagneres af Sisse Tomczyk, som er komponisten bag disse nye sange.

Skal Tomas Ambt Kofod sætte ord på, hvordan det er at arbejde med disse nye Halfdan Rasmussen sange, siger han:

– De her sange går lige i hjertekuglen på mig. Da jeg blev introduceret for de første af Sisses melodier og de fantastiske tekster, var det som at være ude at kigge på en kattekilling. Jeg sku’ bare kigge, men så ender man med at tage to med hjem! Jeg var solgt på stedet – det er en sand fornøjelse.

Man kan i selskab med ”Toner til Halfdan” forvente at opleve helt nye sider af Halfdan Rasmussen, når duoen gæster Bellahøj Kirke lørdag den 30. oktober, kl. 20.

Inden koncerten er der gudstjeneste kl. 17 og derefter middag til 70 kr. Man kan tilmelde sig middagen på kirkens hjemmeside. Der er fri entré til koncerten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top