Socialdemokrat formand for regionsrådet
regionsraad-2021.jpg
I Region Hovedstaden har samtlige otte partier konstitueret sig med Lars Gaardhøj (A) som formand

Et bredt flertal af partier – Socialdemokratiet, De Konservative, Enhedslisten, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige – står bag konstitueringen i Region Hovedstaden.

Parterne er enige om at stemme ved det konstituerende regionsrådsmøde således, at Socialdemokratiet besætter regionsrådsformandsposten, første næstformand besættes af Konservative og anden næstformand besættes af Radikale Venstre.

Partierne er enige om i valgperioden i højere grad at bruge det samlede formandskab i regionsrådet som en koordinerende faktor, der kan sikre politikudvikling i regionen, skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

– Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at samle et bredt flertal i regionsrådet, og at Socialdemokratiet blev det største parti blandt vælgerne. Når de røde og blå partier arbejder sammen, kan vi finde de bedste og mest holdbare løsninger for borgerne. Den brede aftale giver os et godt afsæt for at få et endnu bedre og mere lige sundhedsvæsen, opprioritere psykiatrien og sætte endnu mere fart på den grønne omstilling. Jeg er glad for dét, vi er kommet frem til, og nu glæder jeg mig til at komme i gang med arbejdet, fortæller Lars Gaardhøj (A).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top