Smitten stiger lokalt
Coronaverden-COLOURBOX43040331-1.jpg
Længerevarende indsats hindrer ikke smittespredning

Smittetallene stiger landet over. Nogle steder mere end andre. Seneste nyt om udviklingen på landsplan er, at Sundhedsministeren har bedt Epidemikommissionen vurdere, om corona igen skal klassificeres som en samfundskritisk sygdom. Svaret forventes i løbet af denne uge.

I Tingbjerg er tallene langt højere end hvad der ville have udløst en automatisk nedlukning da denne var i funktion hvilket den ikke har været siden 1. september.

I sognet bor der 6.259 indbyggere. Smittetallet er i skrivende stund konstant over 1.000 hvor det har ligget længe
I sogne er smitten høj, når der er 1000 eller flere smittede pr. 100.000 indbyggere, mindst 20 smittede i en sammenhæng af syv dag og sidst en positivprocent på tre eller over.

Redskaber

Københavns Kommune har længe haft en række initiativer i gang for at kontrollere smitteudviklingen

Sundhed- og Omsorgsborgmester Sisse Marie Welling siger:

– Københavns Kommune arbejder tæt sammen med sundhedsmyndighederne om en række tiltag i Tingbjerg. Vi har længe haft stort fokus på området. Der er mulighed for at blive testet og vaccineret flere dage om ugen i nærområdet, og skolebørn kan også blive testet hver uge. Vi samarbejder tæt med de lokale aktører i området og har skruet op for kommunikationen til borgerne, f.eks. med sms’er til ikke-vaccinerede og en byrumskampagne med fokus på at lade sig teste og blive hjemme, hvis man har symptomer. Desuden styrker vi smitteopsporingen i området i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed. Jeg bliver også nødt til at sige, at flere af de her ting har vi gjort længe – også i tidligere faser af epidemien, men smitten er bekymrende høj i Tingbjerg, og der er bare en stor gruppe borgere i området, som det er meget svært at nå med de vigtige budskaber om corona. Og det er nu en gang frivilligt, om man vil lade sig vaccinere og teste.

Husstande smittes

Styrelsen for Patientsikkerhed har også længe haft fokus på Tingbjerg hvor man også ser på hvem de smittede er og hvilke relationer de har til hinanden.

Britta Bjerrum Mortensen, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed siger:

– Der er i Tingbjerg Sogn tale om spredt smitte både geografisk og aldersmæssigt. Der er særligt tale om husstandssmitten drevet af børn og unge. Aktuelt er der i samarbejde med Københavns Kommune og Region Hovedstanden iværksat en målrettet testindsats i Tingbjerg Sogn. Styrelsen har en god og løbende dialog med Københavns Kommune som har iværksat en lang række tiltag for at vende udviklingen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top