Mange hjerter på ønsketræet
2-e1637148606291.jpg

Ønsketræet i Husum Kirke er allerede pyntet med mange hjerter med ønsker fra børn i Husum. Foto: presse

Ønsketræet i Husum Kirke er allerede pyntet med mange hjerter med ønsker fra børn i Husum. Foto: presse
- Kom forbi og tag et hjerte med, hvis du vil give en gave til et barn fra en familie, der trænger til en håndsrækning, siger Maria Sandborg-Olsen

Der er allerede hængt mange hjerter på ønsketræet i Husum Kirke. Hvert hjerte er et julegaveønske fra et barn i en familie, hvor pengene ikke hænger på træet, og hvor en håndsrækning derfor er velkommen.

– Vi håber derfor også at mange – akkurat som sidste år, vil komme forbi og tage et julehjerte med sig og købe en af de gaver, som barnet ønsker sig, siger diakonimedarbejder i Husum Kirke Maria Sandborg-Olsen.

– På hjertet står der blot dreng/pige, alder samt ønsker. Så kan man tage julehjertet med sig, købe en af de gaver, som barnet ønsker sig, pakke den ind og aflevere den i kirken. Op til jul kan forældrene så hente gaven i Husum Kirke til deres barn med et “til og fra-kort”, som de selv kan udfylde, tilføjer Maria.

Ansøgere fra Husum Sogn har førsteprioritet, men alle kan søge via formularen på www.husumkirke.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top