Kommunalvalg: Markante stemmer besøger Tingbjerg
Tingbjerg-Bibliotek-2.jpg
Özlem Cekic og Fatma Øtkem besøger Tingbjerg og Urbanplanen

Der er notorisk lav valgdeltagelse ved kommunalvalg blandt indvandrere og efterkommere. Til sidste kommunalvalg i 2017 var stemmedeltagelsen blandt folk med etnisk dansk oprindelse 70,9 procent – mens den for indvandrere og efterkommere var hhv. 32,8 procent og 34,5 procent. Altså markant mindre.

Derfor besøger Özlem Cekic, generalsekretær i foreningen Brobyggerne, og Fatma Øtkem, folketingsmedlem for Venstre, et udsat boligområde i Tingbjerg til et kulturarrangement mandag den 8. november – for at gøre borgerne fra områderne klogere på, hvorfor deres stemme er så vigtig til kommunalvalget.

Også Tanwir Ahmad, tidligere medlem af Borgerrepræsentationen, er bekymret og tager derfor også rundt for at oplyse om valget, hvordan og hvorfor man skal stemme.

Det er med roadshowet “Os der stemmer”  under armen hvor han vil turnerer rundt i København og omegn og møde borgere med minoritetsbaggrund

– Den lave valgdeltagelse blandt etniske minoriteter er bekymrende for demokratiet udtaler Tanwir Ahmad som kommer til Tingbjerg Kulturhus den Den 12. november 2021.

 

Der kan være forskellige grunde til den lave valgdeltagelse til kommunalvalg, mener Özlem Cekic:

– Nogle ved ikke, at man fx ikke behøver dansk statsborgerskab for at stemme til kommunalvalget i modsætning til folketingsvalget. Andre ved måske slet ikke, hvad kommunalpolitik er, eller hvilken betydning det har for deres hverdag. Målet er at fortælle folk, at de får indflydelse, når de stemmer. Og at det er en demokratisk pligt at bruge sin stemme.

Det er ikke første gang, Özlem Cekic og Fatma Øtkem kaster sig ind i kampen for at få stemmeprocenten op. Ved kommunalvalget i 2013 tog de også rundt i landets udsatte boligområder og talte med lokale borgere om, hvor vigtigt det er at stemme.

– At have stemmeret er ikke bare at have mulighed for at vælge, hvem der skal udtale sig i TV-avisen eller klippe snoren over til den nye motorvejsforbindelse – det er at have en demokratisk ret til at vælge de rigtige folk til at tage vigtige beslutninger på ens vegne. Særligt til kommunalvalget, hvor det handler om de ting, der er allertættest på os i hverdagen, siger Fatma Øtkem.

 

Tid: Mandag 8. november kl. 19-21. Starter med fællesspisning og herefter oplæg ved Özlem Cekic og Fatma Øtkem.
Adresse: Skolesiden 4, 2700 København
Arrangeret af FSB Tingbjerg og Tingbjerg Kulturhus

Samt fredag kl. 17.30-19.30
De der stemmer – bestemmer med Tanwir Ahmad kl 17.30 til 19.30

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top