Jytte Zabels Brønshøj – Den omvendte friluftsscene
P1070014-e1636022068840.jpg

Bellahøj Friluftsteater anno 2021 à la oldtidens græske amfiteatre. Foto: kv

Bellahøj Friluftsteater anno 2021 à la oldtidens græske amfiteatre. Foto: kv
I sin bog ”Livets sløjfer og knuder” (2021) nævner Jytte Zabel – som gik på Bellahøj Skole 1939-49, afsluttet med realeksamen – ganske kort, at hun som skoleelev medvirkede i en opførelse af ”Svinedrengen” på friluftsscenen i Bellahøjparken

Et ledsagende foto indikerer, at stykket blev opført i midten af 1940’erne. Umiddelbart harmonerer dette ikke med følgende oplysning i hæftet ”Det grønne Brønshøj – På tur med Asger Fog”, 2002: ”Det store friluftsteater dominerer parken, men det er en nyskabelse, idet det er skabt af udgravningsjord fra højhusbebyggelsen først i 1950’erne.”

Modstriden har dog en helt naturlig forklaring. Sagen er den, at man i dagene 17.-24. juni 1938 i anledning af 150-året for Stavnsbåndets ophævelse (20. juni 1788) afholdt en storslået landbrugsudstilling på Bellahøjmarken – det store græsareal fra Bellahøjvej ned mod Borups Allé. Der var egentlig tale om en engangsforestilling, men begivenheden blev et sandt tilløbsstykke, så med få års undtagelse gentog man succesen til og med 1967 (dog kun af fire dages varighed).

I sit hæfte ”Utterslevvej – Brønshøjvej – Fra frimærkekirken til eternitkirken”, 2003, giver Lars Cramer-Petersen (idet det er underforstået, at køer, heste og andre husdyr var stævnets egentlige hovedpersoner) dette fine rids af dyrskuerne:

”….. opstilling af de sammenpakkede staldlænger, tribuner, udstillingstelte og meget mere. Som juni-dagene til den store begivenhed nærmede sig, blev trafikken til Dyrskuepladsen mere intensiv. Først firmaers transport af mekaniske hjælpemidler – malkemaskiner, traktorer, tærskeværker, mælkejunger og meget andet.” Og så, når alt var gjort klart, og dyrene som de sidste bragt på plads i de åbne stalde, var man klar til at tage imod sine tusindvis af gæster:

”Kvarteret rundt om Dyrskuepladsen var i de fire dyrskuedage præget af landbrugsmedhjælpere med hvide kasketter i ”six-pence”-facon, korte, hvide lærredsjakker, ridebukser og -støvler. Sidst kom gårdejerne i fine jakkesæt, stok og ofte med en bowlerhat på sned. De kom fra Hovedbanegården med den særlige ”Linie BUH” (KV: En til lejligheden oprettet sporvognsforbindelse), der havde endestation ud for dyrskuets hovedindgang ved Borups Allé/Hulgårdsvej.”

Et foto med bænke på rækker andetsteds i Cramer-Petersens hæfte ledsages af en oplysning om, at de i forbindelse med det første dyrskues opbyggede friluftsteater (1938) ”opstillede bænke blev fjernet i begyndelsen af 1950’erne til fordel for det store amfiteater opbygget af den opgravede jord fra højhusenes fundamenter.”

Denne oplysning er helt på linje med Asger Fog-citatet, men de kræver begge en pudsig specificering, som vi kan læse om i bogen ”Bybilleder – Mellem by og forstad”, 1993, i kapitlet ”Oppe på Bellahøj”, som skriver om havearkitekten C. Th. Sørensens (1893-1979) smukke arbejde med at præge Bellahøjparken med store åbne græsarealer med videre samt – for at blive i dyrskuesproget – denne ”kovending”:

”Før højhusene blev bygget, lå der på skråningen ned mod Degnemose-renden en lille friluftsscene i tilknytning til parken. C. Th. Sørensen tog ideen op, men fik udbygget og vendt friluftsscenen med jorden fra de store udgravninger til højhuse og parkeringskældre. Det nuværende amfiteater hæver sig som et stejlt, beplantet bakkedrag over mosen og åbner sig mod øst, mod parken og højhusene.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top