Flere stemmer fra Tingbjerg og Husum
Louise-og-Emma_-flere-stemmer-fra-Tingbjerg-kv21-e1636633715138.jpg

Emma Holmgaard og Louise Ahlskog, sociologistuderende fra Københavns Universitet og er projektansat med i valgdeltagelses-projektets udformning og udførsel.

KV21: Hvordan kan man få flere borgere og især de unge til at stemme ved kommunalvalget den 16. november

Flere skal stemme i Tingbjerg og husum. Udfordringen er taget op af en arbejdsgruppe som med en række initiativer i Tingbjerg og Husum frem til kommunal- og regionsrådsvalget.

Ved kommunalvalget i 2017 havde valgstedet Tingbjerg Skole den laveste stemmeprocent på landsplan med 39,9 % viser tal fra Københavns Kommune og valgstedet Energicenter Voldparken i Husum havde en stemmeprocent på ca. 52,4 %. Den tilsvarende stemmeprocent på landsplan var ved kommunalvalget 2017 på 70,8 % ifølge Københavns Universitet.

Øget valgdeltagelse

Den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg og Utterslevhuse har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Ungenetværkene, Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, Tingbjerg-Husum Tryghedspartnerskab og helhedsplanen Husum For Alle, som de sidste seks måneder har arbejdet på at skabe opmærksomhed omkring valget samt udbrede en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at stemme, og hvilken indflydelse den giver for at få stemmeprocenten op.

Syv initiativer

Projektet indebærer syv forskellige initiativer med inspiration fra Mandag Morgens rapport ’Når valgfesten udebliver’ og fra tidligere kommunale initiativer og eksisterende forskning om valgdeltagelse.

– Fra start har der været et særligt fokus på at etablere samarbejde med allerede eksisterende frivillige foreninger f.eks. Ungefællesskabet i Tingbjerg og Bydelsmødrene. På den måde forventer vi, at nå længere ud via deres netværk og øge deltagelsen til arrangementerne og i sidste ende øge valgdeltagelsen.

Derudover har vi samarbejdet med skolen, fritidscenteret, kulturhuset mfl. Der har også været vigtigt for arbejdsgruppen at de unge får en aktiv rolle i udførelsen af initiativerne, fortæller Louise Ahlskog, projektansat hos den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg og Utterslevhuse.

– Det er fedt at opleve det engagement, der er omkring vores valgaktiviteter, og vi er meget taknemmelige for støtten fra Brønshøj-Husum lokaludvalg og Tryghedspartnerskabet – uden den havde det slet ikke kunne lade sig gøre, fortæller Gert Korvig, leder af den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg og Utterslevhuse.

Unge valgambassadører

Der arbejdes især på, at de unge bliver engageret i valget og kommer ned og stemmer i år, da unges valgdeltagelse på landsplan generelt er meget lav.

Et af de syv initiativer er et samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, hvor lokale unge uddannes som valgambassadører. De unge skal i ugerne op til valget på gaden i Husum og Tingbjerg med en kaffevogn og skabe engagement, dele valginformation ud og give forbipasserende mulighed for at tage en valgtest på Ipads.

Projektet er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Tingbjerg-Husum Tryghedspartnerskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top