Et drømmehold af jazzmusikere
Marilyn_mazur.jpg

Marilyn Mazur har i løbet af sin imponerende karriere spillet med ikoniske navne som Miles Davis og Wayne Shorter. Pressefoto.

Marilyn Mazur går på scenen i Kulturhuset Pilegården med den engelske jazzsanger Norma Winstone

Det er en stærk konstellation af musikere, der giver deres eneste koncert i Danmark torsdag den 18. november, kl. 20 i Pilegården, ganske få dage inden de tager videre til Klaeng festival i Køln.

Engelske Norma Winstone har i mange år været en vigtig stemme inden for moderne jazzvokal og er en unik stemmekunstner, en stærk improvisator og lyrisk fortolker. Norma Winstone har i de senere år udgivet flere albums og har vundet flere priser herunder en ”Lifetime Achievement Jazz Medal”, og hun er ydermere æresmedlem af The Royal Academy of Music.

Som publikum kan man se frem til et helt særligt møde mellem Norma’s lyriske vokal og Marilyn’s klanglige univers. Det bliver en koncert med mangefarvede stemninger og god plads til både individuelle udfoldelser, åbne drømmende lydlandskaber, masser af rytme og slagtøj fra hele verden, stærke melodier og fængslende dramatiske forløb.

Orkestret Special 4 er sammensat af Marilyns nære musikalske venner, som har spillet sammen i flere forskellige formationer og i hinandens orkestre gennem mange år.

Koncerten er arrangeret af lokale JAZZiVÆRK, som også står bag Brønshøj Sommer Jazz. Billetter fås på Billetto.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top