DOX:2700 viser dok. filmen ”Springet”
dox_2700_roed.jpeg
Hvad får et menneske til at give sit blod for en sag?

Onsdag den 1. december, kl. 18.30 viser dokumentarfilmklubben på Husum Bibliotek ”Springet” af Claus Bohm
Det er en beretning om den unge dansker Gudme, som deltager i Den finske Borgerkrig 1918.

Man ser følgerne for hans liv og skæbne, gennem mellemkrigsårene og besættelsen, hvor Gudme bliver modstandsmand. Han bliver fanget og foretager det endelige, gådefulde spring i døden i Gestapos hovedkvarter i København 1944.

Hvad er hans ideologiske projekt? Emnet perspektiveres af udsagn fra nutidens danske veteraner og kobler fortællingen til vor tid.

Efter filmen er der debat med Lone Jeppesen, lektor ved Nørre Gymnasium og underviser i historie, samfundsfag, tysk og global politik.

Har man lyst til at se ”Springet” og bagefter være med til at diskutere filmens tema, skal man melde sig ind i Filmklubben Dox:2700. Medlemskortet kan købes gennem Husum Biblioteks hjemmeside.

Man kan også deltage i en enkelt filmvisning formedelst 10 kr. Programmet kan hentes på biblioteket i trykt form, eller downloades på bibliotekets hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top