Tak Lars Gaardhøj
Debat_web-e1629811267109.png
Dansk Folkeparti har i TV og også her i avisen kritiseret regionens overdrevne brug af, at gøre offentlige ikke-fortrolige oplysninger fortrolige. Jeg har fremført kritikken mod denne ufolkelige lukkethed i regionsrådet

Jeg vil gerne sige tak til den nye Regionsformand Lars Gaardhøj (S) for at åbne sagen om speciallægers svindel-afregninger lige før mødet i regionsrådet. Også en tak for at lytte til min kritik af, at reparation af et tag på et af regionens hospitaler, naturligvis ikke er hemmelig. Borgerne skal naturligvis oplyses om selve reparationen.

Dejligt, at vi politikere, kan lytte til hinanden og være med til at lukke op for offentlige diskussioner om offentlige anliggender. At Enhedslistens medlem af regionsrådet, Torben Kjær, kører i et helt andet hadespor mod Dansk Folkeparti, bl.a. i sidste nummer af denne avis, kan læserne jo sagtens gennemskue.

Torben Kjær har desværre meldt sig helt ud af en seriøs debat om et vigtigt spørgsmål. Godt det er Lars Gaardhøj og ikke Torben Kjær, som jeg og DF forhandler med. Den gode dialog tegner godt for et fremtidigt samarbejde – til gavn for borgerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top