Psykiatri og litteratur på Husum Bibliotek
COLOURBOX6160592-scaled-e1634298318148.jpg

colourbox

Hvad er sammenhængen mellem kunst, skønlitteratur og mental sundhed? Og kan skønlitteraturen gøre os bedre til at leve?

De spørgsmål vil torsdag den 28. oktober, kl. 19-20.30 blive undersøgt på Husum Bibliotek af Birgit Bundesen, overlæge på Psykiatrisk Center Amager, og digter Anna Rieder. De vil tale om spørgsmålene fra deres forskellige perspektiver og med deres erfaringer fra kunstprojekter og fra psykiatrien.

Birgit Bundesen vil både give et kort historisk overblik over forskningen i skønlitterære interventioner i psykiatrien og præsentere fund fra et forskningsprojekt med skrivegrupper ledet af danske forfattere som del af den psykiatriske behandling på Psykiatrisk Center Amager. Anna Rieder vil fortælle om skriften og levede erfaringer som psykiatribruger samt læse op af sin digtsamling Hindebæger.

Ifølge Psykiatrifonden får hver 3. dansker en psykisk sygdom på et tidspunkt i løbet af livet. Alligevel er psykisk lidelse tabuiseret og stigmatiseret. Udbredelsen har også sat sine spor i litteraturen, hvor en af de klareste tendenser i dansk skønlitteratur de seneste 10 år er tematiseringen af psykiske lidelser. Derfor forsøger biblioteket at åbne samtalen om emnet og undersøge forholdet mellem psykiatri og litteratur.

Gratis adgang.

1 kommentar om “Psykiatri og litteratur på Husum Bibliotek”

  1. Ane Storm siger:

    Det er en meget spændende tilgang. Tænk om vi turde bruge den meget mere i vores samfund? Alt for mange unge oplever et mentalt pres – og det ender i stadig flere diagnoser. Lad os lave et lille eksperiment. En skoleklasse skal læse en roman, som vinkler mental sundhed i den givne aldersgruppe. Som en del af forløbet inviteres til en workshop, hvor forfatteren deltager og fortæller om historien og intentionerne bag. Med til workshoppen er også måske et par medarbejdere eller frivillige fra Headspace, som hjælper og støtter børn og unge ml 12 og 25 år. De kan fortælle lidt om deres arbejde… og evt facilitere diskussioner omkring mental sundhed. Det skaber en øget bevidsthed hos de deltagende børn og unge. En del af taburiseringen nedbringes forhåbenligt. Og de børn og unge, som måske mærkede, at de havde brug for hjælp, kunne række ud til Headspace. Inden deres mentale sundhed for alvor var truet – og de skulle ende på en meget presset venteliste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top