Pelle elsker film
Filminstruktoer-Pelle-03-42-21-e1634027541456.jpg

Pelle Møller er idémanden og forfatter til Danmarks første halloweenfilm. Hans kontor derhjemme er fyldt med alverdens merchandise fra alle hans yndlingsfilm. Foto: Kaj Bonne

Lokal forfatter er aktuel med en halloweenfilm som forsøger at løfte arven og alt det sjove og kreative fra film som Goonierne, Alene Hjemme og fra alle Bjarne Reuters fortællinger til børn

Pelle Møller er forfatter og skriver både til børn og voksne i alle genre.
Netop nu kan du se hans film Forsvundet til Halloween i biograferne landet over. Filmen står på skuldrene af nogle af Pelle Møllers bedste filmoplevelser som barn og ung.

– Jeg er jo en rigtig filmnørd. Og der er en mand som hedder Chris Columbus som lavede en film, et hverdagseventyr, Goonies eller Goonierne på dansk, hvor en gruppe børn kommer på sporet af en piratskat. Det er en film som betyder meget for mig. Nogle år senere lavede han en ny film som hed Alene Hjemme. Jeg følte, at det ikke var en film af voksne fortalt til børn, men at den talte til mig og jeg blev set, fortæller Pelle Møller over en kop kaffe.

Filmen er produceret som en uafhængig film. Det betyder at den ikke har modtaget filmstøttte til produktionen men med støtte fra blandt andre Vækstfonden og andre privat.

– Vi ville bare gerne fortælle filmen, fortæller Pelle Møller om hvorfor han har lavet en uafhængig film.
– På ingen tid væltede manus ud af mig. Og det gjorde, at vi virkelig troede på projektet. Der har været en gejst og en villighed til at give sig hos alle på filmsettet.

Filmen blev til på halvandet år, fra han sagde idéen højt første gang til den var færdigklippet. Det er hurtigt og det er et udtrykt for den dedikation som alle har arbejdet med ifølge Pelle Møller.

En anden yndlingsfilm er Ghostbusters. Foto: Kaj Bonne

Filmen kort fortalt

’Forsvundet til Halloween’ følger søskendeparret Asger og Petra, der for nyligt mistede deres far, skriver kino.dk
Petra elsker halloween og ser frem til at skulle klæde sig ud, men i år gider Asger ikke alligevel. Han vil nemlig hellere hænge ud med sine venner og lave pranks.

Men da Petra pludseligt forsvinder sporløst, må Asger spørge sin nabo Esther om hjælp, selvom de to er gledet fra hinanden i løbet af det sidste år. Sammen med drengen Svend bevæger de sig ud i den skøre halloween-aften for at finde Petra, inden de voksne fatter mistanke.

Her skal de klare sig igennem udfordringer i form af tricktyve, farlige kæledyr og uhyggelige huse, hvis de vil redde Petra og samtidig finde ud af, hvad halloween også handler om.

Mellem 7 og 12 år.

– Der er enormt stor forskel på en 7-årig og en 12-årig og det er en balance at skrive, så det ikke er for uhyggeligt for den 7-årige og samtidigt heller ikke for pattebarn til den 12-årige, fortæller forfatteren.

Pelle Møller har med en fortid som redaktør for DRs Ramasjang stor erfaring med at formidle til børn i øjenhøjde med dem og med det sprog som børn og unge bruger.

– Jeg har nok set nogle film for tidligt, men jeg elskede, og gør det stadig, biografen, og det at jeg, via film, blev hjulpet med nogle svære situationer. Det har betydet noget, siger han.

Forsvundet til Halloween har et væld af temaer, men det gennemløbende er at miste. To af hovedpersonerne har mistet deres far, mens der også er venskab som er mistet, men som måske kan startes igen.
– At fortælle om at miste en forælder, på en ordentlig måde, er et stort ansvar. Og derfor bliver jeg ekstra glad, når der er nogle forældre som skriver til mig, at det var en vigtig oplevelse for deres barn. Det gør mig glad, siger han.

Se mere gys
Der er siden 2010 lavet lidt forskning både på Syddansk Universitet og senest på Aarhus Universitet som peger på, at mennesker som ser gys- og horrorfilm bliver mere psykisk robuste.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top