”Kultur-akse” med afgørende mangler
Debat_web-e1629811267109.png
Det var med stor forventning, jeg tog imod indbydelsen fra Lokaludvalget til et borgermøde om en helhedsplan for den såkaldte ”kulturakse” i Brønshøj. Men til min (og flere af de tilstedeværendes) store undren slutter ”aksen” nu meget brat

Den begynder med Vandtårnet, går over Pilegården og det nye kulturhus i den gamle skole, og slutter ved Brønshøj Torv.

Havde man bare forlænget aksen en anelse til den modsatte side af torvet, ville den også omfatte det helt nye kulturhus, som Folkekirken har opført, for slet ikke at tale om Brønshøjs gamle kirke, den ældste bygning i København, og det eneste bygningsværk fra middelalderen, der stadig er i brug.

I det nye sognehus foregår der koncerter med kormusik, jazz og meget andet, der er foredrag, studiekredse og sommerhøjskole, der er musikundervisning for børn og unge, møder for ældre, fællessang, korworkshop og meget mere – for slet ikke at tale om de 270 børn og unge der hver uge kommer til FDF.

Statens Kunstfond har desuden deponeret værker af nogle af vores mest spændende kunstnere, der pryder væggene. Er det ikke alt sammen kultur??? Var det ikke oplagt at tænke alle disse kulturtilbud ind i en helhedsplan?

Det virker helt skeløjet at disse to væsentlige kulturinstitutioner helt er udeladt af planen – navnlig når de endda ligger i forlængelse af den ”kulturakse”, det hele handler om. Når Pilegården tømmes for kultur og tandlægerne flytter ind, som det er planen, bliver kulturaksen nu noget tynd på midten (selvom rollespilsfabrikken og keramikværksted forbliver), så idéen om en akse er måske i virkeligheden lidt skæv? En fiks idé?

Måske ville det i stedet være meget mere oplagt at se det nye kulturhus i den gamle skole som en del af et kraftfuldt kulturelt centrum omkring Brønshøj Torv, med kulturhus, rytterskole, gadekær, bibliotek, sognehus og kirke. Jeg spørger bare. Så kunne man tale om et ”kulturcentrum” i stedet for.

Og hvis man nu har forelsket sig i idéen om en ”akse”, så er det mindste man kan gøre vel at forlænge den en anelse og tænke alle kulturinstitutionerne ind i planen – ikke mindst de to man helt uforståeligt vælger at se bort fra, kirke og sognehus. Jeg håber, at dette perspektiv vil indgå i den kommende proces.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top