Hvem skal bestemme i København?
Valg21.jpg
Vælgermøde den 2. november, kl. 19 på Husum Skole

Hvad skal der ske med Frederikssundsvej? Hvordan skal folkeskolen i København se ud? Hvad skal der bygges i bydelen?

Der er kommunalvalg tirsdag den 16. november, og Brønshøj-Husum Lokaludvalg inviterer derfor alle til vælgermøde 2. november kl 19 på Husum Skole.

På mødet kan man (måske) få svar på alle sine spørgsmål om, hvordan politikere fra de forskellige partier synes bydelen Brønshøj-Husum skal udvikles.
Lokaludvalget samarbejder om mødet med skolebestyrelsen på Husum Skole, og mødet indledes med spørgsmål til kandidaternes holdninger til skolepolitik. Debatmødet livestreames også på Lokaludvalgets Facebookside, så man kan se og høre med hjemmefra.

I debatten deltager Mia Nyegaard (Radikale), Martin Sibast Laugesen (Liberal Alliance), Jakob Næsager (Konservative), Ane Storm (Venstre), Yilmaz Yildiz (Socialistisk Folkeparti), Laura Rosenvinge (Socialdemokratiet), Jimmi Haushøj (Nye Borgerlige) samt Bente Møller (Enhedslisten). Endvidere deltager en kandidat for Dansk Folkeparti.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top