Elbiler skal for alvor være velkomne i Brønshøj-Husum
Debat_web-e1629811267109.png
Du kan næsten lige så godt opgive på forhånd, hvis du gerne vil oplade din elbil i Brønshøj eller Husum. Du kan nemlig kun lade ét offentligt sted i bydelen – foran Brønshøj Kirke. Det er alt, alt for lidt.

Elbilerne bliver hele tiden bedre, og for mange familier er elbil et fornuftigt alternativ til benzindrevet bil. København skal være mere grøn og have renere luft, så derfor har vi brug for flere ladepladser – også i de bydele der ligger længst væk fra rådhuset.

Vi kan starte med at kigge grundigt efter på de kommunale veje, om ikke det er muligt at finde nogle pladser til elbiler. Det vil ikke dække hele behovet. Jeg vil derfor også arbejde for, at kommunen etablerer ladestandere til offentligt brug ved egne bygninger, når lovgivningen forhåbentligt tillader dette indenfor nær fremtid. Fx vil det være helt oplagt med ladepladser ved nogle af de plejehjem, der findes rundt omkring i bydelen.

Ja tak til en fremtid hvor elbiler for alvor er velkomne i Brønshøj og Husum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top