”The Cave” på Husum Bibliotek
02-The-Cave-Filmstriben-Dox2700.jpeg

Foto: Filmstriben

Den Oskar-nominerede dokumentarfilm vil blive vist i filmklubben Dox:2700, onsdag den 6. oktober. kl. 18.30

Inden filmen vises, er der besøg af Cæcilie Borg Hjelt fra ”Læger uden grænser”. Cæcilie er netop hjemvendt fra Syrien og vil fortælle om sine oplevelser i Syrien som sundhedsformidler og brobygger mellem ”Læger uden grænser” (MSF) og lokalbefolkningen.

”The Cave” er dansk produceret af Sigrid Dyekjær og instrueret af syriske Feras Fayyad, der blev Oscarnomineret for dokumentarfilmen ”De sidste mænd i Aleppo.” Fayyads kamerahold har i 2 år fulgt børnelægen Dr. Amani Ballour i hendes daglige kamp for at redde liv i det underjordiske hospital i Ghouta, Syrien.

De kvindelige læger arbejder på lige vilkår med deres mandelige kollegaer, hvilket ville være helt utænkeligt
i den patriarkalske kultur over jorden. Man følger kvinderne, når de kæmper med daglige
bombardementer, konstant i underskud af forsyninger og med en overhængende trussel af kemiske angreb.

Har man lyst til at se ”The Cave” og bagefter være med til at diskutere filmens temaer, skal man være medlem af Filmklubben Dox:2700” Det koster 25 kr. og giver adgang til fire film og debatter. Medlemskortet kan købes gennem Husum Biblioteks hjemmeside.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top