Overrask familien med hjemmebagte boller
1865-L1015-bha.dk_.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Måske er du allerede en habil bager, men hvis du ikke er, er det måske på tide at komme i gang med at bage. Selvom vores område byder på flere gode bagerier, blandt andet ved Husum Torv og Brønshøj Torv og flere andre steder på Frederikssundsvej, er der dog ikke noget som hjemmebag. Udover den gode smag og friskheden er der også mange penge at spare ved at bage selv. Læs med her og se, hvordan du kommer i gang.

Det er ikke svært at bage boller, og internettet bugner med opskrifter på nemme og lækre boller, så der er gode muligheder for at finde en opskrift, der passer til dig. Om de skal være koldhævede, grove eller måske med surdej er helt op til dig, men handler også lidt om, hvilket niveau du er på. Med andre ord er der altså noget for alle, når det gælder bollebagning.

Grove eller bløde
Et af de valg, du skal træffe, når du vil bage boller er, om de skal være sunde og grove eller bløde og søde. De grove er gode til hverdag, hvor vi har brug for fuldkorn både for sundhedens og mæthedens skyld, mens de bløde og søde er mere velegnede til hvis du for eksempel skal holde fødselsdag. Disse boller kaldes af samme grund også ofte for fødselsdagsboller.

Lad dejen passe sig selv i køleskabet
Har du ikke så meget tid til at bage, kan du vælge at dykke ned i en af de mange opskrifter på nemme koldhævede boller. Disse boller går også under betegnelsen brusebadsboller, da man kan sætte dem på pladen inden man hopper i brusebadet, og når man kommer ud, er de klar til spisning. Dejen røres hurtigt sammen om aftenen, hæver nogle timer i en skål på køkkenbordet og sættes dernæst i køleskabet. Her koldhæver de til næste morgen, hvor de sættes på pladen med to skeer. Dejen skal ikke æltes men blot røres sammen, og dermed er dette en utroligt let og hurtig måde at bage boller på.

Den sagnomspundne surdej
Under coronapandemiens to nedlukninger kastede mange sig ud disciplinen at bage med surdej. Det er egentligt ikke svært at bage med surdej, men man skal lære surdejens natur at kende, og det er en lang proces at bage bollerne, da dejen skal hæve og foldes flere gange, hvis man da ikke har en røremaskine, hvilket letter arbejdet noget. På nettet kan du finde udførlige guides til bagning af boller med surdej, hvis du har mod på at kaste dig ud i det. Boller bagt med surdej får en helt særlig syrlig smag, en sej struktur med store lufthuller og ikke mindst den lækreste, knasende skorpe.

Du kan selv starte en surdej op eller du kan købe den i visse specialforretninger. Dejen skal opfriskes jævnligt, så den har noget at leve af, så du skal være hjemme for at kunne passe den. Når det er sagt er brød og boller bagt på surdej virkelig noget helt specielt og meget lækkert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top