Hyggelig høstfest i Brønshøj
Hoestfest-10-38-21-e1632136078639.jpg

Skuespilleren Kirsten Breum læste historie for de mindre børn.

Skuespilleren Kirsten Breum læste historie for de mindre børn.
Igen fest i præstens have

Årets traditionelle sommerfest i Præstegårdshaven ved Brønshøj Kirke blev på grund af corona-smitten ikke afholdt i år, men vender stærkt tilbage i 2022.

I stedet blev der onsdag og torsdag i sidste uge afholdt høstfest, der blev arrangeret af FDF, menighedssamfundet og menighedsrådet i fællesskab.

Der var også mulighed for at få en opbyggelig samtale med sognepræst Peter Nejsum.

Formålet med høstfesten var at ”genåbne” med et tilbud om sognehuset og Præstegårdshaven som et lokalt samlingssted, men noget forenklet i forhold til sommerfesten. Det var da heller ikke hensigten at samle penge til gode formål, hvorfor der heller ikke var boder, tombola og lotteri, som kendes fra sommerfesten.

Vejret var noget skiftende, men alligevel var der en del besøgende og en god stemning med tilbud og aktiviteter både i haven og i Sognehuset, hvor der blandt andet var fællessang med Brønshøj Kirkes Pigekor under ledelse af organist Bente Kiil Toftegaard. I haven spillede Folkets Hus Spillefolk, der har vundet flere priser for sin spillemandsmusik og øver hver uge i Hus Forbi i Vanløse.

Folkets Hus Spillefolk var med til at skabe god stemning.

For de mindste var der (u)hyggelig højtlæsning i et telt ,med den udklædte skuespiller Kirsten Breum.
Onsdag sluttede med fernisering på en kunstudstilling i Sognehuset med jazz og snacks og torsdagen med fællessang i Sognehuset.

Brønshøj Kirkes Pigekor sang i Sognehuset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top