Historiske milepæle bringes til live
axel-heide-septemberforliget-historieundervisning-paa-broenshoej-skole-e1630482820731.jpg

Gruppen som er Axel Heide aftaler hvad de skal sige nu i debatten om Septemberforliget 1899 på Brønshøj Skole. Foto: gg

På Brønshøj Skole gennemspiller 8. og 9. klasserne i øjeblikket Septemberforliget 1899. Det gør de som led i et spil-projekt som undervisningsredskab i historie og samfundsfag

Bankdirektør Axel Heide var i 1899 en af de tre hovedmænd bag Septemberforliget, og denne dag i 9.Z på Brønshøj Skole er han ordstyrer.
Det var nu også hjemme i hans lejlighed, at arbejdsmarkedets parter mødtes dengang i 1899 for at løse den store konflikt på arbejdsmarkedet, også kaldet ”hungerkrigen”.
Situationen var nemlig den, at 40.000 arbejdere på dette tidspunkt var udelukkede fra deres arbejdspladser, og det havde de været i over 100 dage.

Axel Heides hovedmål er at få afsluttet lockouten, inden landet går bankerot Det er i hvert fald, hvad elevernes rollekort siger i det spil om Septemberforliget, som faglig leder på Brønshøj Skole og Ph.d., Marianne Dietz, har udviklet til 8. og 9. klassernes tværfaglige spil-projekt i historie og samfundsfag.

– Arbejdsgiverne bør afslutte lockouten, lyder det fra gruppen, som har rollen som en anden hovedperson, Jens Jensen. I tiden for Septemberforliget 1899 var Jens Jensen formand for arbejdernes hovedorganisation, De Samvirkevirkende Fagforbund, der siden blev til LO, og derudover landets første socialdemokratiske borgmester, i København, sidenhen.

– Arbejdsgiverne, hvor er i?, bryder Marianne Dietz ind.

Dansk Arbejdsgiver og Mesterforening, i dag kendt som DA, sidder på den anden side af den cirkel, som bordene i 9.Z er stillet op i.

Spillet er et rollespil, hvor eleverne bliver placeret i historiske dilemmaer og konflikter, som de sammen skal løse.
Videre rundt i cirklen sidder alle de aktuelle aktører, som var organiseret i mere eller mindre grad, og som kom med vidt forskellige baggrunde og ønsker lige fra at sikre overlevelsesmuligheder for de lockoutede arbejdere eller de enkelte arbejdsgivere til religiøse tiltag på arbejdspladserne.

Eleverne præsenterer deres rollers standpunkter.

Blandt de punkter, som eleverne skal diskutere, er, hvorvidt arbejdstiden skal ned på 9 timer om dagen, alkoholpolitikken og ikke mindst lønnen, og hvem som egentlig skulle bestemme på arbejdspladserne.

Den 5. september 1899 landede parterne, efter lang tids forhandling, et forlig. Aftalen fastslog, at arbejdsgiverne havde ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne var de eneste, der kunne indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold.

Elevernes resultat

I 9.Z forhandlede eleverne i ihærdigt på vegne af deres roller. Arbejderne måtte dog gå slukørede fra forligsbordet uden mere medbestemmelse, uden en forkortet arbejdsdag men til gengæld med en begrænsning på, hvor meget alkohol de måtte indtage på arbejdspladserne.

Forliget sikrede, ligesom det var tilfældet ved forliget i 1899, at arbejdsgiverne forblev ”herre i eget hus” med den fulde ret til at lede og fordele arbejdet.

– Helt ærligt, du lovede at støtte mig, lød det efterfølgende fra en elev, der spillede den lockoutede snedker Jakob Hansen, til en anden elev, der tydeligvis var løbet fra et løfte indgået i korridorernes uforpligtende lys.

– Rent historiefagligt handler det om at arbejde på en måde med historiefaget, hvor eleverne skifter perspektiv og i højere grad end ved mere traditionel historieundervisning, får adgang til at forstå fortiden på fortidens præmisser. De påtager sig således en fortidig aktørs syn på verden, værdier, holdninger, siger Marianne Dietz.

Marianne Dietz hjælper en gruppe med at finde frem til hvilke argumenter de skal bruge fra deres ark nu. I bagrunden sidder en forsker fra HistorieLab. Foto: gg

For alle

Formålet med undervisningen med spil er ikke kun faglige mål, som at kende til de store milepæle i Danmarks udvikling, men også om at skabe rum og deltagelsesmuligheder til alle eleverne. Også dem som ikke altid får sagt så meget.

– Noget, af det min forskning – samt erfaringer med at bruge rollespil i undervisningen – viser, er, at eleverne oplever og giver udtryk for, at de er væsentlige og deltagende i undervisningen, når der arbejdes med rollespil. De er deltagende, fordi de alle får en rolle, de arbejder sammen om rollerne, der er en struktur i spillet, der gør, at alle skal på banen, og mange elever bliver motiverede til at være mere aktive. De har en stemme, når de skal forhandle, og alle roller har ”makkere” i andre roller – altså nogen man gerne vil samarbejde med, fordi man kan blive enige, uddyber hun.

Med i klassen er derfor både de to lærere og en inklusionspædagog samt Marianne Dietz, som også har haft alle de deltagende lærere til at spille spillet.

– Det er vigtigt, at vi støtter eleverne, så godt vi kan, når det er første gang, de møder denne måde at arbejde i undervisningen. Derfor er vi flere lærere og fagpersoner i klassen, der alle hjælper eleverne til at forstå deres roller og de dilemmaer, de møder. Det er helt centralt, at de får en god oplevelse og mærker, hvordan det er at have noget at byde ind med, som andre lytter til og responderer på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top