Folkekøkkenet åbner igen
grønt-e1631604255788.jpg
Genopstår i det grønne køkken

Torsdag den 16. september inviterer de frivillige og Det Økologiske Folkekøkken igen til fællesspisning på EnergiCenter Voldparken.

Folkekøkkenet genopstår som Grønt Folkekøkken.

– Nu er det grønne stjernen i måltidet og vi skruer ned for kødet og de animalske råvarer. Kødet og det animalske bruger vi i højere grad som krydderi eller smagsgiver. Det vil dog, som altid, være muligt at købe et rent vegetarisk måltid i folkekøkkenet, siger køkkenchef Martin Pihl.

Ellers er alt ved gamle, hvor der dækkes på langborde, lokale frivillige som skaber den gode stemning og den velsmagende økologiske mad fra Det Økologiske Folkekøkken.

Prisen for et grønt økologisk måltid er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Kaffe og kage kan tilkøbes for billige priser.

Det Grønne Folkekøkken på EnergiCenter Voldparken afholdes hver torsdag mellem kl. 17.30 – 19.30 med

undtagelse af efterårsferien frem til 25. november.
Folkekøkkenet på EnergiCenter Voldparken er blevet en tradition siden starten i 2014 og hvor fællesskab omkring et godt økologisk måltid mad er i fokus.

Folkekøkkenet har også været med til at styrke frivilligheden og foreningslivet på EnergiCenter Voldparken og sammenholdet i bydelen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top