Fernisering med Brønshøjgruppen
Jorun-Soergaard.jpg

Maleri af et af gruppens nyeste medlemmer Jorun Sørgaard.

Fredag den 3. september, kl. 16.30-18.30 byder ni lokale kunstnere fra Brønshøjgruppen alle velkommen til ferniseringen på deres årlige efterårsudstilling i Kulturhuset Pilegården

De ni lokale billedkunstnere arbejder med forskellige materialer og teknikker. De spænder fra flere former for malerisk samtidsrealisme, naturskønne akvareller, eksperimenterende grafik og velkendte landskabsmalerier. Til ferniseringen kan man både se Brønshøjgruppens billeder, skåle med kunstnerne i en kop kaffe eller et glas vin og samtidig høre Accentgrave-kvartetten, der spiller elegant fransk swing.

Brønshøjgruppen består af Arne Simonsen, Jorun Sørgaard, Helle M. Andersen, Jan Peter Jørgensen, Ida Theodora Wolf Berendsen, Leif Vilhelm Petersen, Allan Meinhardt, Bent Aksel Kofoed og Anne Lund.

Der er fri entré. Udstillingen kan herefter ses i september måned indenfor Café Pilens åbningstid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top