Byggeriets første lokale job er skabt
Tingbjerg-minister-05-47-20-e1631697343543.jpg

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, her forrest i billlede, på tur i Tingbjerg i selskab med Lene Vennits, byudviklingschef, indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, borgerrepræsentant Andreas Keil (S), og Jens Kramer Mikkelsen, direktør i NREP. Arkivfoto: Kaj Bonne

I fornyelsen af Tingbjerg, er der som betingelse at der skal skabes beskæftigelse. Nu er den første person ansat og der er afsat penge til at flere følger

Sidste år beskrev Brønshøj-Husum Avis hvordan der som en betingelse for byggeriet i Tingbjerg, skulle skabes beskæftigelse. Betingelsen var med som et pilotforsøg.

Nu er der netop på næste års budget afsat penge til at videreføre projektet, som er et samarbejde mellem udvikleren NREP og kommunen, fortæller beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) til Brønshøj-Husum Avis.

– Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg har fået kæmpet to ting ind ift Tingbjerg, skriver hun i en mail.
Den ene ting som borgmesteren fortæller om, er konkret om 0,8 mio. kr. årligt i 2022 og 2023 til at forsætte og udvide samarbejdet med byggebranchen i Tingbjerg.

Samarbejdet og det oprindelige pilotforsøg gik i al sin enkelthed ud på, at der i forbindelse med byggeriet af prøveboligerne for de kommende nye rækkehuse og lejligheder i Tingbjerg, skulle skabes job, praktik og lærepladser.
Det endelige byggeri drejer sig om 1.000 nye ejerboliger og beskæftigelsesmæssigt er det målet at etablere 200 lærlinge- og praktikpladser, 100 ordinære jobs og 50 praktikforløb/småjobs i perioden 2021-2030 i tilknytning til byggerierne.

Der er også håb om at hyre lokalt, når det kommende plejehjem skal bemandes.

En ansat

Cecilia Lonning-Skovgaard forklarer:

– Pilotindsatsen her i 2021 er desværre været forsinket på grund af corona og forsinkelse i byggeriet, men der er per 13. september startet en borger i småjob hos Innovator, og der er planlagt flere ansættelser i småjob i løbet af september og oktober. Det er ligeledes fortsat målsætningen, at der inden årsskiftet oprettes såvel lærepladser som ordinære jobs, så vi kan komme flyvende fra start til indsatsen i de kommende år.

Der er også afsat penge på budgettet til at styrke koordineringen af arbejdet med at udvikle Tingbjerg. Helt præcist 1 mio. kr. årligt i årene 2022 – 2025

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top