Brug mosen og kom til Mosetræf
peter-henrichsen-grafioker-mosetraef-plakat-e1630581139427.jpg

Peter Henrichsen har tegnet dette års Mosetræf-plakat. Privatfoto

Naturdagen fyldt med alle de oplevelser som der findes i Utterslev Mose, er klar igen. Lokal har tegnet plakaten

Der er snart Mosetræf igen og i år er plakaten lavet af den lokale grafiker Peter Henrichsen som ikke svarer kort på hvorfor han meldte sig til den opgave, men i stedet med en række fortællinger om hvordan han og andre bruger mosen.

– Jeg så nogle veninder som gik tur i mosen. Fik talt om en række ting og det så ikke ud som om at det var let. Med sig havde de hver en gribetang, som de samlede det skrald op med, som fuglene har pillet op af skraldespandende eller som har fløjet fra en barnevogn. Det gjorde de imens de fik vendt nogle ting. Så det er både sundt for kroppen, for det mentale velbefindende og for naturen, siger Peter Henrichsen og fortæller videre, at han også selv samler skrald, og at det udover at være godt for mosen og naturen, også er af helt selvviske grunde

– Folk siger tak og bliver glade for at jeg samler skrald helt af mig selv. Det giver nogle gode samtaler.
Men det er også for mosens skyld, at han har tegnet den humoristiske og let naive plakat.

– Vi er så heldige, at vi har så meget natur lige uden for døren. Når jeg deler billeder i nogle landsdækkende løbegrupper, kan folk slet ikke forstå, at dette også er København, siger grafikeren over telefonen.
Mosetræf 2021 bliver en festlige naturdag som strækker sig over hele området fra Mosehuset til Teltpladsen på Mosesvinget til højmosen på Grønnemose allé.

Det bliver muligt at køre med hestevogn ganske gratis mellem de forskellige steder, så det både lader sig gøre at hilse på fårene, lave et par sivsko og klappe en fisk.

Jeg er skyldig!

Peter Henrichsens eget forhold til mosen startede, da han som barn kom på sommerferie hos sin farmor. Han skriver selv således:

”Jeg hedder Peter, og jeg bor kun et langspyt fra Utterslev Mose – og det er rigtig, rigtig godt! Men desværre kommer der noget slemt nu, for jeg er skyldig! Jeg har givet ænderne franskbrød!
Selvfølgelig er det den sociale arv, jeg giver skylden. Min farmor lærte mig nemlig op i forbrydelsen allerede i 1970’erne, da jeg som 6-årig var på sommerferie hos hende i Brønshøj.

Franskbrød blev sirligt skåret ud i ens firkanter, pænt lagt i en plastpose og transporteret ned til mosen, dér hvor Edderkoppelegepladsen ligger i dag. Så fodrede vi de dyr, farmor kaldte ’vores fjerede venner’, og jeg undrede mig over, hvilken type venner, der brugte hele parkens græsplæne som toilet, så ens nye kondisko blev smurt helt ind i … Ja, jeg tror, du forstår.

Tyve år efter flyttede jeg selv fra Midtsjælland og ind til Brønshøj, og der fik jeg – allerede i løbet af den første uge – en albue i maven af forargelse, på den lille bro i sydmosen. Jeg ville vise min veninde, hvilken betænksom dyreven jeg var, og derfor havde jeg medbragt brødstykker til ænderne, som jeg – som overraskelse – spontant begyndte at kaste ud.

Reaktionen kom prompte: ”Hvad laver du!? Dét har andemaver slet ikke godt af! Ved du slet ikke dét? Hvis du så gerne vil give ænderne noget, kan du give dem lidt havregryn!”
Jeg har aldrig givet ænderne noget siden. Jeg har ikke engang googlet, om jeg overhovedet må give dem ’lidt havregryn’. Havregryn har aldrig rigtig haft tyngde nok til at kunne overbevise mig om, at de vil kunne nå ud til netop dén and – eller gås eller svane – jeg gerne vil fodre. Uden medbestemmelse gik andefodringssporten helt i stå for mig.

I stedet begyndte jeg at løbe i mosen. På de samme stier, som min far løb på i 1950’erne, da han var ved at tage studentereksamen på Efterslægten. Det føles rart at have sin rødder i mosen. Jeg begyndte også at fotografere i mosen, og gå lange tænksomme ture i mosen, når problemer fyldte for meget i hovedet, og endelig begyndte jeg at sidde og tegne i mosen.

På min fars side af familien var det fotografering, der var den ultimative hobby. På min mors side, fik man stor ros, hvis man begyndte at tegne og male. Selv mine første rædsler af tegninger, blev hængt op på væggene hos mormor og morfar, og de var der stadig flere år efter, når jeg kom på besøg. Det gav en utrolig stor lyst til at fortsætte med at tegne, som jeg godt kan unde teenagerne i dag den accept og støtte, for når man sidder og sammenligner sine egne tegninger, med de største tegneres værker på Instagram, så giver det ofte mere lyst til at opgive tegneriet end til at fortsætte og dygtiggøre sig.

”Jeg hylder langsomheden” har Jørgen Leth ofte udtalt, og når jeg færdes i mosen, føler jeg mig fuldstændig enig ham. Selv når jeg løber i mosen, er der en sandhed i udtrykket. Tiden står stille, fordi mosens stier og vande altid løber de samme veje. Alligevel forandrer alting sig, for hver tur vi tager.

Fugle skifter fra sommerdragt til vinterdragt. Og babyer skifter fra barnevogn med hvid solskyggeklud til flyverdragt – og måske kælk. Kilokalorier bliver ustandselig smidt på stierne, og unge par plejer den første, romantiske kærligheds glæder og går rundt med smil fra øre til øre. Veninder går sammen, løser problemer, taler ud og letter hjerter. Mænd diskuterer løbeteknik eller mere faktuelle data om job, computere eller hvordan Covid-19-viruset egentlig spreder sig.
Året går sin gang, planter og træer spirer, udfolder sig, strækker sig mod himlen, blomstrer, for så at trække energien tilbage, visne hen og alligevel genopstå som Fugl Fønix i form af vintergækker, der kæmper sig op af sneen blot få uger efter den sidste nytårsraket er eksploderet over Brønshøj Kirke og udslukt er dalet til jorden.

I min verden er det et mirakel, at vi hver dag kan bevæge os ud af vores lejligheder og huse og ned i vores helt unikke mose, hvor miljøet forhåbentlig bliver bedre år for år, og hvor vi forhåbentlig også får flere og flere arter at se blandt dyr og insekter i fremtiden.

I efteråret lige før det amerikanske præsidentvalg, blev en historie fra fortiden genfortalt ekstra mange gange i det amerikanske Hus. Den går på at Benjamin Franklin – der udover at være politiker også var journalist, videnskabsmand og forfatter – går ud af ’Independence Hall’ i 1787 efter den konstitutionelle konvention, da en borger råber: ”Doctor, what have we got? A republic or a monarchy?”, hvortil Franklin svarer med en både vittig og alvorlig undertone. ”A republic! If you can keep it!”

På mit tegnede forslag til en plakat for MOSETRÆF 2021, viser jeg Utterslev Mose i en let romantiseret udgave, fordi jeg drømmer om at bevare mosen i dén udgave; med åbenhed, med venskaber og med empati til de mennesker og dyr, vi måske ikke har mødt endnu.

For ligesom vores danske demokrati heller ikke kan tages for givet i vores dejlige kongerige, kan vi heller ikke tage naturen og miljøet for givet. Utterslev Mose er blevet givet til os alle med forudsætningen ”If you can keep it” – Vi kan beholde den, hvis vi passer og plejer den hver eneste dag, og hvis vi passer på hinanden i mosen.

Tid og sted
Programmet findes på mosetræf.dk og det foregår søndag den 19. september 2021 mellem kl 10.30 og 16.00.

Moseforening
I år er der dannet en arbejdsgruppe bestående af otte Mosevenner der i tæt samarbejde med de to miljømedarbejdere fra Brønshøj-Husum – og Bispebjerg Lokaludvalgs sekretariater er i gang med at arrangere årets Mosetræf.
Senere på året er det planen, at der skal dannes en moseforening, der fremover bliver hovedarrangør på mosetræffet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top