Big Daddy Wilson
press-photo-2015-e1632221659273.jpg

Big Daddy Wilson. Pressefoto

Big Daddy Wilson. Pressefoto
En kraftfuld, alsidig og spirituel bluesvokal optræder i Kulturhuset Pilegården onsdag den 29. september, kl. 20

Big Daddy Wilson voksede op i North Carolina, hvor han lærte at synge i den lokale kirke. I dag er han i 50’erne og hans fløjlsbløde stemme henter inspiration i soulmusikken og han spiller i øvrigt selv trommer og perkussion samtidig med, at han synger. I dag er hans musik blevet en eksportvare, og han har turneret i noget nær hele verden i løbet af de sidste 20 år.

I dag har han et væld af udgivelser bag sig og adskillige priser i rygsækken. Han er lige nu albumaktuel med ”Hard Time Blues”.

Han går på scenen med et sammenspillet hold af musikere, der spiller med præcision og også imponerer med deres korarbejde. Stilen er knap så rå og upoleret, som mange af hans blueskollegaer. Der er et raffinement i formsproget, men samtidig er bluesrødderne intakte til den fortrinsvis akustiske koncert, der både byder på roots, soul, funk, gospel og blues.

Billetter fås på pilegaarden.kk.dk. Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top