112 skal undersøges
ambulance-Fotograf-Thomas-Voss-scaled-e1632309617649.jpg

Foto: Thomas Voss

Foto: Thomas Voss
Et stort flertal i regionsrådet har besluttet at et kommissorium skal undersøge forsinkede opkald til 112

Et stort flertal af regionsrådet besluttede tirsdag aften et kommissorium for en tilbundsgående undersøgelse af forsinkede opkald til 112.
Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Samtidig blev det besluttet, at den eksterne lægeekspert Mads Koch Hansen skal hjælpe med at kigge regionen i kortene.

Mads Koch Hansen har haft en række ledende poster indenfor det danske sundhedsvæsen og har et indgående kendskab til akutområdet. Han har ti års erfaring som ambulancelæge og var i tre år leder af akutlægebilen i Horsens.

– Jeg er glad for, at Mads Koch Hansen kunne springe til og hjælpe os med at stille de rigtige spørgsmål. Det er vigtigt for mig, at vi lynhurtigt får klarlagt sagen, så vi ved, hvad vi skal handle på politisk. Det er også derfor, at arbejdet med at indsamle data og undersøge sagen allerede er sat i gang, siger Lars Gaardhøj (S).
Regionsrådet vedtog, at sagen afrapporteres til politikerne i Forretningsudvalget 5. oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top