”Liv i Husum”
1a.Tatanka-Trommernes-Rejse-foto-e1628755796896.jpg

Teater Tatanka. Foto: presse

Søndag er der igen aktivitet i Husum Bypark

Alle er velkommen i Husum Bypark søndag den 15. august, kl. 15, hvor GypsyWorldDancers optræder med stort danseprogram. Med sig har de Buzor Nenic på accordion. Han vil spille roma-sange og tangoes mm. Man vil også kunne høre Kian på spændende iranske Naghareh trommer. Sommeren over har der været musik og dans, på den dejlige scene i Parken overfor Føtex på Frederikssundsvej.

Den lokale artist Mette Soraya Svane var i sin tid med til indvielse af parken og fandt, at efter en lang coronavinter, trængte der til liv i Husum. Derfor har GypsyWorldDancers optrådt med festlige roma og mellemøstlige danse og sus i skørterne. Desuden har der været musik med danske og arabiske toner, der flettede sig ind i hinanden, med dygtige herboende arabiske musikere.

Som et led i Liv i Husum, vil der desuden være forestillingen ”Trommernes Rejse” for børn og voksne på Husumparkens Legeplads fredag den 20. august, kl 15.30 med Teater Tatanka.

– Kom med på en rejse ud i verden og rytmernes univers med Marco, Fernando, Yeziel og Mette. Vi følger den lille indiske piges færd gennem forskellige lande, så som Indien, Grønland, Cuba, Australien, Latinamerika, Mellemøsten og Afrika. Børnene inddrages på forskellig vis og lærer en masse forskellige rytmer at kende. I koncerten indgår egne og traditionelle musik numre. Gruppen Tatanka har lang erfaring med koncerter for børn og elsker samspillet der opstår, fortæller Mette Soraya Svane.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har givet økonomisk støtte til arrangementerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top