CHGP – nu også med el-biler
Motorloeb-01-32-21-e1628501456765.jpg

Som noget nyt var der i år også deltagelse af el-biler, her ved en chikane på Hulgårdsvej. Tæt fulgt af tilskuere, både ved banen og i vinduet. Foto: Kaj Bonne

- Og meget andet end motorløb. Se billederne her

Næppe siden dagene med dyrskuet på Bellahøj, der blev afholdt 1938-67, har så mange lagt vejen forbi Bellahøjmarken, når der med en enkelt pause har været afholdt motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix siden 2012 og samler hver gang omkring 40.000 tilskuere. Selve motorløbene i de mange forskellige klasser afvikles på afspærrede områder ved Frederikssundsvej, Bellahøjvej, Hvidkildevej, Hulgårdsvej samt en rampe til Hareskovvejen.

Arrangementet skaber begejstring hos mange, men mødes også af kritik på grund af både luft- og støjforurening samt gener for trafikken grundet afspærring af vejene. Alligevel har Københavns Kommune givet principiel tilladelse til, at motorløbet kan afholdes på kommende år – på Bellahøj.

Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP) er meget andet end biler, der kører hurtigt. Det meste af Bellahøjmarken er fyldt op med udstillinger af nye og ældre biler af alle slags – både klassiske, hypermoderne og drømmebiler samt værksteder, udstillinger, og i år også et af forsvarets Dragen fly.

Også i år var ”Race for Riget” en del af CHGP, hvor man kunne købe en tur i racerbil på banen med en racerkører som chauffør for at samle penge ind til syge børn, der er indlagt på Rigshospitalet. Siden 2010 er der blevet indsamlet mere end 3,5 millioner kr. Både bilfabrikker og bilimportører, stiller velvilligt de potente sportsvogne til rådighed i den gode sags tjeneste.

Copenhagen Historic Grand Prix må betegnes som dansk motorsports flagskib med fejrung af historiske racerbiler, der samtidigt tilbyder underholdning for hele familien. Som sædvanligt deltog H.K.H. Prins Joachim i løbet med sin klassiske Ford Cortina. Prins Joachim er også protektor for arrangementet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top