Boligejerne er flittige til at afbetale på lånet
hus-scaled-e1628591539750.jpg

house in human hands

Der er styr på privatøkonomien hos hovedparten af danske boligejere

Friske tal fra Finans Danmark viser, at andelen af boligejere, der havner i betalingsproblemer er den laveste i 13 år. Danskerne har sunde privatøkonomier, lyder vurderingen fra ejendomsmæglerkæden Estate.

Det er kun 2.100 af landets ca. 1,4 mio. boligejere, der er bagud med betalingen af deres boliglån. Det betyder samtidig, at hele 99,85 pct. af boliglånene i Danmark betales til tiden. Ifølge presseansvarlig hos Estate, Alexander Falck Winther, er tallene udtryk for et sundt boligmarked, hvor boligejernes privatøkonomi holder niveau trods den usikkerhed, som coronavirussen i perioder kastede over Danmark.

– Boligejere, der ikke kan følge med i betalingen af deres boliglån, hører til sjældenhederne i 2021. Det økonomiske fundament under boligmarkedet er stærkt i dag, og det er en fantastisk nyhed for danskerne og boligmarkedet generelt, siger han.

Opgørelsen laves samlet for alle private ejerboliger og indeholder derfor data for både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top