Blues og Jazz udsat for overflødighedshorn (1:2)
P1060947-e1629810341941.jpg

Diz Watson i Pilegården sammen med Krølle Erik, som nu i mange år har trukket adskillige af bluesens bedste udøvere til Brønshøj. Foto: kv

Diz Watson i Pilegården sammen med Krølle Erik, som nu i mange år har trukket adskillige af bluesens bedste udøvere til Brønshøj. Foto: kv
Allerede midt i august har man kunnet konstatere, at en vis vaccine har ført til et væld af vitaminrige variationer, hvad angår den rytmiske musik i Brønshøj

Det begyndte ikke overraskende med en koncert i Kulturhuset Pilegården (8. august) på initiativ af musikeren Krølle Erik – med den berømte engelske pianist Diz Watson som trækplaster!

De to har i en årrække haft et fortrinligt samarbejde hver sommer på Bornholm, hvor de med deres blues har bidraget bravt til den blå himmel over solskinsøen. At så Diz Watson syntes lidt træt – efter at være kommet til Brønshøj direkte fra Østersøens perle – gjorde intet skår i glæden for publikum. Dertil er han alt for professionel og eminent en pianist, så selv om hans sang og elegante triller hen over tangenterne kun varede en god halv time, så var det netop en god halv time og hele billetprisen værd.

Hans fortolkninger af Ray Charles, Dr. John og Fats Domino (Blueberry Hill) må have fæstnet sig i tilhørerne for evigt!

Dertil kom så, at Krølle Eriks Bluesband gennem en kædereaktion af energiladede bluesnumre leverede et brag af en koncert. Ud over Krølle Erik består bandet af seks fremragende musikere, nogle af dem selv stjerner på den natteblå himmel. Den bedst kendte er nok sangeren og mundharpespilleren Jørgen Lang, men også guitaristen Peter Brander og pianisten Jan Overgaard har absolut solistklasse!

Bluesens udøvere udgør et af de mest sympatiske miljøer i kunstens verden – ukrukkede over for deres publikum og solidariske over for hinanden. Således støtter de hellere end gerne nye kolleger, som da den unge Sofie Gottlieb fik lejlighed til at synge bluesklassikeren ”Do you know what it means to miss New Orleans?”

Efter at have holdt ”blå mandag” kunne man så allerede tirsdag den 10. august nyde en af de efterhånden traditionsrige udendørs ”jazz- og petanque-koncerter” i Pilegården – altid med fremragende sangere og musikere omkring Brønshøjs egen Ole ”Fessor” Lindgreen, trombone, denne gang i spidsen for en kvartet, hvoraf især sangeren og trompetisten Peter Marott bør fremhæves. Koncertens attraktion var dog Kira Martini, som ud over en række mindre kendte jazznumre sang de to superhit ”You don’t know me” (1955) af Cindy Walker (1918-2006) og ”Tennessee Waltz” (1946/48) af Redd Stewart & Pee Wee King.

Begge numre er sunget af snesevis især amerikanske stjerner, men Kira Martinis helt egen yderst yndefulde fortolkning står ikke tilbage for nogen af disse! En kæmpe oplevelse!

Nævnes bør dog også det lokalt inspirerede nummer ”Little yellow house” af ingen ringere end hende selv og Ole ”Fessor” Lindgreen. Endelig sang Mikhala Iversen uden for programmet det før nævnte nummer om ”New Orleans” og ”What a difference a day makes”, som kun de sorte kan. Hun er vokset op i et ”dobbelt-etnisk” hjem, idet hendes mor er den amerikanske jazzsangerinde Rosita Thomas, og hendes far er den danske jazzanmelder Henrik Iversen.

Derfor har hun i mange år boet den ene halvdel af tiden i New Orleans og den anden i det indre København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top