Udstilling der hylder livet
IMG_2306-e1627640141638.jpeg

Rie Vøge-Jensen foran Bellahøj Kirke. Foto: Åse Thuehøj

Rie Vøge-Jensen foran Bellahøj Kirke. Foto: Åse Thuehøj
Rie Vøge-Jensen udstiller collager i Bellahøj Kirke

På udstillingen, der åbner med fernisering søndag den 1. august, kl. 14, vil man kunne se og høre om en collage, som Rie har lavet som en slags hyldest til sin far, forfatteren Hans-Jørgen Nielsen, der blandt andet har skrevet ”Fodboldenglen”.

Udstillingen indeholder også mange andre collager, som består af små citater og udklip, som sammen med akrylfarverne skaber en verden af udtryksfulde billeder. Collagerne bliver til ud fra de oplevelser Rie støder på i det nære.

Rie startede med at udtrykke sig igennem billeder, da hendes kæreste tog sit eget liv i 2014. Siden da har hun som medarbejder i psykiatrien, deltaget i en konkurrence, hvor hun vandt en pris, der blev overrakt af kronprinsesse Mary. Rie har tidligere udstillet i Paludans bogcafé i Fiolstræde og Greens Galerie i Sorgenfri og i mange af social-økonomiske virksomheder.
Der er fri entré til udstillingen som kan ses i august og september i kirkens åbningstid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top