Tingbjergs studenter
Forkvinden-for-foreningen-Tingbjerg-Eves-Univers-som-stod-bag-fejringen-delte-blomster-og-kage-ud-til-studenterne.-e1625212268662.jpg

Sabah Qarasnane delte blomster og kage ud til alle de fremmødte i anledning af at Tingbjergs studendter er i8gennem eksamenerne. Foto: Line Tranberg

Foreningen Eves Univers fejrede søndag bydelens studenter med taler, blomster og kage

Sabah Qarasnane styrede begivenheden på pladsen foran Tingbjerg Skole, hvor Tingbjergs studenter søndag tidlig eftermiddag skulle fejres.
– Vi knokler for de gode nyheder og håber at vise, at der er muligheder for alle, fortalte hun og forklarede at det er første gang at der er et fælles studenterarrangement, men at hun håber, at det kan blive en tradition.

Fremskridt

Flere og flere unge i Tingbjerg får en ungdomsuddannelse.

– For 6 år siden var 68% af de unge som afsluttede Tingbjerg Skole i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder senere. Nu er det 89%, sagde skoleleder på netop Tingbjerg Skole Marco Damgård som sammen med Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen var inviteret til at tale for de mere end 50 nye studenter som bor i bydelen.
De unge kommer til at få ordene overbragt fra deres venner og familie, eller må læse dem her, for de dukkede ikke op til arrangementet i tide til at høre de flotte ord.

– I må bringe vores hilsner videre. Det er så flot, at de har gennemført. Vi skal fortsætte den gode udvikling, sluttede skolelederen.

Jesper Christensen taler ved det fælles studenterarrangement i Tingbjerg. Foto: Gitte Ganderup

Fremtidens ungdom

Forinden havde børne- og ungdomsborgmesteren, som selv er opvokset i Tingbjerg, holdt en tale som tog udgangspunkt i da han selv blev student.

– Da jeg blev student i 1982 var der en stor ungdomsarbejdsløshed, men sådan er det ikke i dag. Vi har brug for de unge mennesker. Vi har brug for lærere og pædagoger, men også læger og sygeplejersker, sagde han inden han gav ordnet til Hargar Fartoussi som netop har afsluttet medicinstudiet.

– Det er et særligt år med en pandemi. Det er rigtig sejt at de unge kom igennem. Det som er spændende nu er, at det hele er slut men det er også først lige begyndt. Så husk at leve lige nu for selvom man siger, at I er fremtidens ungdom, så er det nu I kan ændre noget og gøre noget, hvis det er det I vil. Hvis man ikke lever i nuet, når man ikke noget. Der er mange som vil sige hvad I skal, men I må ikke glemme jer selv, sagde hun blandt andet til studenterne og sluttede med en løftet læge-finger:

– Det er vigtigt at ikke lade tal definere jer. Så stort tillykke! og husk at lade være med at ryge!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top