Præstevikar i Husum Kirke
Husum-Kirke-ef-e1627034958100.jpg
Mens sognepræst ved Husum Kirke, Bettina Birk Jensen, har studieorlov fra 1. august – 1. november vil Katrine Brix vikariere for Bettina som sognepræst

Siden 2015 og frem til maj i år har hun tjent som vikar i Helsingør Stift i mange forskellige pastorater lige fra Farum til Fløng. Katrine Brix har tjent i Glostrup Provsti og i Gentofte Provsti, hvor hun havde barselsvikariater i Helleruplund Kirke og Jægersborg Kirke.

Før sin tid som sognepræst var hun ansat som ph.d.-stipendiat på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, hvor hun bl.a. har forsket i kristen selvforståelse i oldkirken.
Som vikarpræst vil Katrine Brix stå fuldt til rådighed for alle de opgaver, som hører til gerningen som sognepræst. Hun glæder sig til at møde konfirmanderne, afholde gudstjenester og stå til rådighed for samtaler og kirkelige handlinger.
Katrine Brix bydes velkommen i Husum Kirke den 1. august i forbindelse med Højmessen kl 10.30.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top