Gratis omvisning
carlstad-e1626433572816.jpg

Udsnit af datidigt kort. Med rødt markeret beboelse, ved vandet København og i midten den svenske militærlejr Carlstad.

Tidl. museumsleder Lars Cramer-Petersen genoptager turen til Carlstad – i Rytterskolen

På 1. sal i Rytterskolen (fra 1724) på Brønshøj Torv finder man Carlstad-udstillingen, som med 18 scenarier med 300 forskellige figurer i størrelsesforholdet 1:32 fortæller om en af Danmarkshistoriens mest dramatiske perioder, hvor en stor svensk angrebsstyrke i næsten to år havde deres hovedlejr, Carlstad, i Brønshøj og Utterslev.
Nu bliver der igen mulighed for at få en guidet omvisning og fortælling om Carlstad af den tidligere leder af Brønshøj Museum, Lars Cramer-Petersen, der også står bag opbygningen af udstillingen. Næste omvisning finder sted søndag den 18. juli, kl. 13.

Carlstad var en lejrfæstning under svenskekrigene (1659-60), og havde samme befolkningstal som København. Fæstningen blev kaldt Carlstad efter den svenske krigerkonge Carl X Gustav. Fra Carlstad kunne kong Carl skue ind over hovedstaden, som det ikke lykkedes den ellers sejrrige konge at erobre.

Indbyggerne i Carlstad bestod hovedsagelig af lejesoldater og deres familier. Natten til den 11. februar 1659 forsøgte svenskerne at storme København. Men de kom ikke over Københavns fæstningsvolde, og måtte trække sig tilbage med store tab til Carlstad. Belejringen af København fortsatte i endnu over et år, og de svenske tropper forlod Carlstad efter fredsslutningen i sommeren 1660. Inden for de næste 40-50 år var næsten spor af byen forsvundet.

Carlstad i Rytterskolen
Søndag den 18. juli, kl. 13

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top