Venstre i København opstiller 25 kandidater
cecilia_lonning-skovgaard_0.jpg
Venstre i København stiller med det største kandidathold for partiet siden valget i 2006, hvor Søren Pind stod i spidsen for partiet

Venstres spidskandidat og nuværende beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, glæder sig over den store og brede liste og den kæmpe interesse, der denne gang har været for at blive kandidat for Venstre.

– Vi glæder os til at komme ud og møde københavnerne. Vi tror, at der efter halvandet år med coronanedlukning og restriktioner er en enorm appetit på optimistiske og konstruktive bud på, hvordan byen kommer fremad. København står med en unik mulighed for at lave en grøn genstart, hvor vi promoverer og fremmer en masse grønne løsninger – uden at vi hopper med på venstrefløjens konstante jagt på bilister eller den falske sang om, at Lynetteholmen er farlig for København. Vi skal lave noget ægte grønt, mens vi gør byens borgere rigere – ikke fattigere, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Øverst på Venstres liste til kommunalvalget i København er Cecilia Lonning-Skovgaard, mens borgerepræsentant Jens-Kristian Lütken er på andenpladsen.

Venstre har i dag 5 borgerrepræsentanter på Københavns Rådhus, hvor der i alt sidder 55 borgerrepræsentanter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top