Stenalderen dukker op ved mosen
Arkaeologer-05-23-21-e1622822432276.jpg

Foto: Kaj Bonne

Bag Mosehuset ved Utterslev Mose er Københavns Museum gået i gang med at undersøge om der skal laves en decideret udgravning på stedet. Det afhænger af hvad der findes i den næste tid

– Det er en kridtpibe! Så skal den i en pose. Vi skal lige hen til det felt, hvor du fandt den, siger arkæolog Andreas Kallmeyer Bloch til Ellie fra børnehaven Røde Rose 2 som er med på overflade-rekognoscering ved Mosesvinget på det, som i gammel tid hed Præsteholmen og i dag kendes som Præstebakken.

Kridtpriben bliver lagt i sin pose på jorden med de andre fund som børnehavebørnene har gjort i samarbejde med arkæologerne fra Københavns Museum.

Få øjeblikket senere er den lige ved at blive ramt af en smuk lak-sandal og Andreas Kallmeyer Bloch snupper posen med et lettet suk, før der sker noget med fundet.

På Kridtpiben er der ridset noget som ligner et tremastet skib med sejl. Arkæolog Andreas Kallmeyer Bloch, som oprindeligt er marine-arkæolog, er begejstret. Foto: Kaj Bonne

Vi kommer!

Set fra et arkæologisk perspektiv er historien om det, som måske bliver til en decideret udgravning og et blomstrende overdrev, en lykkelig historie.

På toppen af Præstebakken skal der sås frø som er indsamlet i lokalområdet, blandt andet på Langholmen, der er tværs ovre på den anden side af Utterslev Mose. Dermed kan der dannes en blomstereng med lokale arter fra mosen og biodiversiteten kan hjælpes på den måde. Håbet er at man kan etablere nye levesteder for eksempelvis blåhat, stor knopurt, dunet vejbred og gul snerre som findes ved mosen men som ellers er blevet sjældne i hovedstadsområdet, skriver biolog Rikke Milbak.

– Med hjælp fra lokale ildsjæle indsamler vi frøene lokalt for at bevare de unikke genetiske plantearter og på den måde ophjælpe de lokale bestande, samt de tilknyttede arter af insekter og andre smådyr.

For at forberede jorden bedst muligt til såning har kommunens ansvarlige for biodiversitetsprojektet spurgt Københavns Museum, om de måtte dybdepløje. Altså pløje jorden i cirka en meters dybde.
Før de kan få lov til det, vil Københavns Museum gerne undersøge om der er sandsynlighed for at gøre signifikante fund i jorden. Det er det, som de er i gang med nu.

En dybdepløjning kunne have ødelagt disse eventuelle fund og deraf den lykkelig historie om samarbejde.

 

Fagfolk

25 øjne ser bedre end 2. Sådan skrev Københavns Museum på deres facebookside sidst i maj, da de invitererede børnehaver og skoleklasser til at besøge arkæologerne på bakken.

– De er rigtig heldige, for de møder arkæologien hvor den sker. De møder metoderne og ser hvordan man arbejder i hvert sit felt og de er med til at undersøge imens. Vi kan vise dem systematikken og at alt bliver lagt i poser, der hvor det er fundet i felten, fortæller Sidsel Kirk, som er undervisningsansvarlig på Københavns Museum

Og børnene bidrager i dén grad. Faktisk finder de, ud over kridtpiben, også afslag, altså flintestumper som er slået af i forbindelse med formgivningen af et værktøj, et projektil, noget som måske hørte til et omslag på en bog i middelalderen samt ret mange glasskår og porcelæn. Alle fund bliver taget seriøst af arkæologerne.

– De møder fagfolk og de bliver præsenteret for at det kan man også blive, når man bliver stor, siger Sidsel Kirk.

Arkæolog Andreas Kallmeyer Bloch ser på et fund sammen med børn fra børnehaven Røde Rose 2. Mange af fundene er fra stenalderen og viser menneskelig aktivitet, vurderer han. Foto: Kaj Bonne

Vi tror

Arkæologerne siger, at der er tegn på, at der har ligget en boplads i stenalderen på højen. Det er fundende som tyder på det. Der er også fund som måske kommer fra andre tidsperioder. Og så er kulturlandskabet oplagt.

– Neden for bakken ligger mosen og der har også være vand heromme på den anden side. Der har de nok haft deres joller liggende, siger Andreas Kallmeyer Bloch.

– Det er et oplagt sted at bo.

At bakken på gamle kort og referencer bliver kaldt Præsteholmen er måske også sigende. Der har ikke ligget en kirke, men jorden har nok været ejet af kirken på et tidspunkt. Det er dog ikke i stenalderen som er det nederste lag i jorden.

– Stenalderen ligger oven på moræne-leret, siger Andreas Kallmeyer Bloch. Leret ligger måske så højt som 80 centimeter nede.

– Vi håber på en urørt stenalderhorisont oven på moræne-leret, siger han med et smil.

Blandt fundende er allerede repræsenteret, hvis det viser sig at være korrekt efter at eksperterne har set på dem, stenalderen, renæssancen og muligvis middelalderen, da der er fundet en knap.

– Det som eventuelt vil tilhøre de perioder der er i mellem, vil metaldetektorerne, som kommer i weekenden, vise, siger han. Den anden arkæolog, Andreas Wadskjær, er specialiseret i pilespidser fra bondestenalderen. Så det ønsker han at der dukker op. Faktisk gerne dem som ikke ligner pilespidser.

– I den sene bondestenalder blev pilespidserne mere formede som pile, men før det kan almindelige mennesker ikke nødvendigvis genkende dem som pilespidser, fortæller han.
De tidlige pilespidser lignede mere små stenøkser og dem er der sammen med skrabere fundet en del af andre steder.

En skraber er et værktøj som blev brugt til at skrabe en hud fra et dyr eller træ.

– Dem lavede de, brugte i en time, og så blev de kastet over skulderen igen, siger han.
Datidens brug og smid væk – bare i flint.

Rekognosceringen forsætter en tid endnu og man er velkommen til at komme forbi for et sus af historiens vinger

 

Stenalderen

I istiden var det, vi i dag kalder Danmark, dækket af en tyk kappe af is. Da isen smeltede dukkede planterne frem som tiltrak dyrene. Efter dyrene kom mennesket. Da begyndte stenalderen. Det siger man er 13.000 år før vor tidsregning.
Selvom man siger at stenalderne begyndte for op mod 13.000 år side, slutter istiden ifølge samme kilder for cirka 10.000 år fvt. Der er altså et overlap.
Stenalderen varede til år 1700 før vores tidsregning, og den er delt op i to forskellige perioder:
• En jægerstenalder, som varede i cirka 9000 år.
• En bondestenalder, som varede i cirka 1500 år.
Kilde: Faktalink, natmus.dk og wikipedia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top