Lokal EM-fodboldfest
Fodbold-COLOURBOX18735060-scaled-e1622549540788.jpg

colourbox

Tingbjerg sørger for at vi i 2700 også kommer til at mærke at europamesterskaberne i fodbold afholdes i København

Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus har planlagt en række arrangementer, der fejrer fodbolden.

I første omgang får vi i 2700 besøg af Legends Tour, som består af et omrejsende EM-museum, hvor man kan genopleve suset fra Danmarks sejr i 1992. På museet kan man se det ikoniske EM-trofæ, UEFA gav Danmark efter triumfen i Sverige i 1992, samt trøjer, handsker og andre historiske elementer fra ’sommeren, vi aldrig glemmer’ og andre slutrunder.

Man kan også få målt hvor hårdt man kan sparke til en fodbold og deltage i konkurrencen om at svare rigtigt på flest spørgsmål om EM. Det er DBU og EURO 2020 der har skabt EM-museum ’Legends Tour’.

– Inden vi viser Danmarks første EM-kamp på storskærm i kulturhuset, inviterer vi på en EM-særudgave af det lokale sportsevent Tingbjerg Challenge med sjove aktiviteter for hele familien, pop-up café, visuelt foredrag med Stanis Elsborg om fodbold som propagandamiddel (fra Mussolini til Putin og VM i Qatar), fodbolddokumentar om EM i 92 og til sidst viser vi Danmark-Finland på det store lærred, fortæller Laust Færch, kulturhusmedarbejder i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus.

Tingbjerg EM Challenge er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg, og arrangementerne er gratis at deltage i. Til de indendørs arrangementer (foredrag, film og landskamp) skal der forevises gyldigt coronapas og der er et begrænset antal pladser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top