Koncertlivet åbner igen
Brønshøj-Kirke-e1623828349442.jpg
Brønshøj Kirke kan igen byde velkommen til koncerter – med gratis adgang

Torsdag den 17. juni, kl. 17 gæster trioen ”Bergcrantz/Fjeldsted/Havelund Trio” Brønshøj Kirke. Denne trio bestående af bas, cello og 2 sangstemmer er en spændende ny konstellation, hvor tre fremadstormende unge musikere med baggrunde i klassisk musik, folkemusik og jazz mødes og fortolker gamle, svenske og danske folkeviser, salmer, jazz-standards og egen musik.

Trioen består af Iris Bergcrantz (vokal), Anders Fjeldsted (bas) og Lea Havelund (cello og vocal).

– også i Præstegårdshaven

Onsdag den 23. juni, kl. 17 henlægges koncerten til Præstegårdshaven, idet der er tale om en korkoncert med kirkens Børne- og Pigekor. I alt ca. 60 sangere har haft en meget anderledes korsæson, alligevel vil de gerne synge den traditionsrige sommerkoncert.

Sæsonen har budt på lidt af hvert, da der dels har været lukket helt ned, dels har der været afholdt korprøver på Zoom og udendørs korprøver. Da Brønshøj Kirke med de nuværende restriktioner slet ikke rummer mulighed for at afholde en koncert med 60 korsangere og publikum afholdes koncerten udenfor i haven med en professionel lydmand, der sørger for at lave en god lyd så korsangen også kan høres i de anderledes omgivelser.

Alle korsangere og de to organister som er dels akkompagnatør og korleder glæder sig meget til at synge sommersange og vise lidt af hvad de har lært selvom det blev en sæson som ingen kunne forudse, og samtidig ser de nu fremad mod mere normale tider.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top