Ferie = feriecamp
efterårsferie-feriecamp-forside-frittet.jpg
Igen i år er der FerieCamp for alle børn og særlige PigeCamps med blandt andet fodbold

Sommerferien er fyldt med spændende, udfordrende og gratis aktiviteter for Københavns børn og unge mellem 3 – 17 år på FerieCamp og de særlige PigeCamps, der i år har fokus på bl.a. fodbold og svømning

Franciska Rosenkilde (Å) kultur- og fritidsborgmester 

– FerieCamp gør et meget vigtigt stykke arbejde med at introducere børn og unge til et aktivt fritidsliv, hvor de indgår i sunde fællesskaber og møder masser af nye kammerater fra lokalområdet. Det er dejligt at se, at vi kan tilbyde så bred en pallette af aktiviteter spredt ud over mere eller mindre hele skolernes sommerferie, siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å), der også hæfter sig ved vigtigheden af de særlige PigeCamps:

– Vi kan desværre se, at færre piger end drenge finder vej til foreningslivet. Derfor er det vigtigt, at vi gør tilbuddet både synligt, trygt og tilgængeligt, og en af måderne at gøre det på er at skabe et rum målrettet pigerne.

Fra uge 26 til og med uge 31 er der FerieCamps og PigeCamps i alt 12 steder i København. På FerieCamp kan børn og unge bl.a. prøve kræfter med kampsport, rollespil, kreative værksteder, basketball og dans i lange baner. Detaljerede programmer for de enkelte camps kan ses på feriecamp.dk.

I vores bydel er der et væld af aktiviteter flere forskellige steder hvor du kan være med til alt fra kagebagning, dans, håndbold, thaiboksning, panna og få en snak med politiet og ungdomsbrandkorpset. Se det hele på feriecamp.dk hvor du kan sortere på bydel, dato eller søgeord

Fakta
FerieCamp er Københavns Kommunes aktivitetstilbud til børn og unge i skoleferierne. Det er gratis at deltage i FerieCamp-aktiviteterne.
De fleste aktiviteter afholdes af foreninger og kulturinstitutioner, som har hold, man kan gå på efter ferien.
FerieCamp følger myndighedernes retningslinjer i forbindelse med COVID-19.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top