– Fællesskabet er vigtigere end butikken
Kartellet-22-21-e1622534852764.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Gitte Selberg Smits (tv) og Anette Buch fortalte på vegne af de 12 medlemmer i DesignKartellet om de 10 år der er gået som forretningsdrivende i Brønshøj. Foto: Kaj Bonne
DesignKartellet fylder 10 år og det går godt med et drive butik i Brønshøj og i fællesskab

For 10 år siden fik 11 kvinder, som kendte hinanden fra diverse dag- og fritidsinstitutioner, en idé som mundede ud i butikken DesignKartellet på Frederikssundsvej.

Det første år lå butikken i nr 163 men lige efter den første fødselsdag flyttede de til det meget større lokale i nr 157 hvor de stadig ligger i dag .

For 10 år siden skrev Brønshøj-Husum Avis, i et interview med en af initiativtagerne:
“Hvis man lige mangler den butik, som man går og drømmer om at finde i sit lokalområde, og der står for mange ledige butikslokaler, så åbner man den da bare selv!

Det var den idé Ella Bahne gik og legede med, da hun med sin familie flyttede fra indre København og ud til Brønshøj”

Dengang som nu har medlemmerne i DesignKartellet for de flestes vedkommende et job ved siden af butikken. Også selvom der over årene er blevet åbnet for at medlemmerne kan have op til fire andre mærker end egen produktion i butikken.

– I starten var det udelukkende hjemmelavede ting som vi solgte, fortæller Gitte Selberg Smits som har været med i ni år.

I dag er der 12 medlemmer i butikken som drives i fællesskab som en forening med en medlemsvalgt bestyrelse. Alle er med til at træffe beslutninger om butikken og alle har vagter.
Det lyder som et svært projekt at drive en butik i så forholdsvist stort et fællesskab, men det er det ikke.

– Det kan godt give lidt debat, siger Anette Buch som er en af de nyeste medlemmer.

– Men jeg er af den overbevisning, at det er fint at få vendt nogle ting ind i mellem. Og hvis man ikke kan lide at melde ud i det store fællesskab, har vi jo bestyrelsen som vi selv har valgt, supplerer Gitte Smits som til daglig er skolelærer og fortsætter:

– Fællesskabet er meget vigtigere for mig end butikken.

 

Brønshøjs udvikling

På nogle adresser i bydelen er udskiftningen stor. Når man som DesignKartellet har være i gang i 10 år, kan man også efterhånden gøre status over bydelens udvikling.

– Der er kommet flere interiørbutikker, men vi adskiller os jo fra hinanden. Og så er der også kommet flere spisesteder, siger Anette Buch som er født og opvokset i Brønshøj – og aldrig har boet andre steder

– Jeg bor dog ikke samme sted, siger hun med et smil.
Og butikken er også både populær og afholdt af kunderne.

– Nu ved jeg jo ikke hvordan det ville være at drive butik i andre bydele, men her ved kunderne, at hvis de handler online, så er vi her ikke mere. Det siger de, når de kommer. Så de tager ret meget ansvar for os, siger Gitte Smits.

Om Kartellet
Tre af medlemmerne er fuldtids-selvstændige og har syatelier/skrædderi med baggrund som skrædder, designer og tilskærer.
En anden er uddannet guldsmed i ædelmetal, og de fleste andre, udover at de nu er undervisere og sosu-assistenter, har en uddannelse indenfor syning og. lign
Over halvdelen af medlemmerne bor i Brønshøj-området

Medlemmerne
Anne Rævehøj Jensen

Anne Schaub

Dorte Nørgaard Kristensen

Gitte Reffelt

Hanne Kohlmets

Lene Jennert

Lizzie Dam Petersen

Mette Kirkeskov Sie

Tine K Lundquist

Rikke Hyllested

Anette Buch

Gitte Selberg Smits

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top