Endnu en Netto renoveres
Netto_INT_Instore_Picture_58_PRINT.jpg

Åbning af NETTO på Kongelundsvejen. Foto: Ulrik M. Eriksen

Butikken på Frederikssundsvej 261 åbner igen den 8. juli med det ny indretning

Det bliver en anderledes Netto, som borgerne vil møde, når de fra den 8. juli, går på indkøb i deres lokale Netto på Frederikssundsvej 261-267.

Butikken vil ved åbningen have fået et gennemgribende løft. Det gælder alt fra placering af varer til farver og materialer, musik og medarbejdernes tøj.

Konkret vil frugt- og grønt-afdelingen spille en mere bærende rolle, ligesom convenience-varer, altså færdiglavet mad, salater og lignende, vil få sin egen sektion. Derudover vil butikken også få Scan&Go, hvor man via sin smartphone selv scanner og betaler sine varer mens man køber ind.

Butikschefen i den nye Netto-butik er Nanna Helena Petersen.

– Vi vil gerne skabe fremtidens discountbutik med afsæt i en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed. Det skal være behageligt at handle her, og på tværs af hele butikken vil man møde en styrket oplevelse, som vi håber, at kunderne vil tage rigtig godt imod.

Indretningen i butikken er udarbejdet, så kunderne nemt kan navigere rundt. Udover frugt og grønt vil også convenience, fersk kød og en lang række andre varer blive fremhævet, så kundens indkøbsoplevelse og indkøbsflow forbedres.

Ligeledes justeringer i facadeskiltningen, hvor den gule foliering ikke er en del af vinduerne i butikken – så der kommer meget dagslys ind i butikken.

Netto investerer en milliard i nye butikker i 2021
I alt 69 butikker vil åbne i 2021 med Nettos nye koncept:
– 10 spritnye butikker.
– 3 vil være butikker, der flytter fra en adresse til ny – og bliver indrettet med det nye koncept.
– 6 vil være butikker som bliver udvidet og indrettet med nyt koncept.
– 50 vil være butikker, der gennemrenoveres og opgraderes med det nye koncept.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top