DF er klar til regionsvalget
finn_rudaizky-foto-til-arkiv.jpg

Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti, Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune.

Dansk Folkeparti i Region Hovedstaden har valgt kandidater til regionsrådsvalget

Som partiets spidskandidat blev valgt det nuværende medlem af Region Hovedstaden, gruppeformand Finn Rudaizky.

Nummer 2 blev Bornholms stemmesluger, Rene Danielsson. Lars Vestergaard kom på en 3. plads og på 4. og 5. pladsen kom to tidligere folketingsmedlemmer, Marlene Harpsøe og Morten Marinus.

De følgende pladser blev besat af Eva Bechmann, Amida Sardar, Paw Karslund samt Cecilie Kristensen og Jan Erik Messmann, ligeledes tidligere MF.

19 kandidater.

– DF går til valg på, at få afskaffet de lange ventetider på mammografi-scanninger og få nedbragt de fortsatte forsinkelser på operation af brystkræft-patienter samt lang ventetid på andre undersøgelser og operationer, siger den nyvalgte spidskandidat Finn Rudaizky.

– Vi er også meget bekymret over, at unge med psykisk sygdom, dropper ud af deres uddannelse, på grund af lang ventetid til psykiatrisk behandling. Og så synes vi, at det er foruroligende, at borgerne skal rende rundt med permanent hovedpine i årevis, fordi Hovedpinecentret ikke har kapacitet til de syge borgere.
DF vil også have fokus på offentlig trafik som de mener presser borgerne over i private biler.
– Rent spildevand, flere træer og flere grønne områder, bliver også en vigtig del i DF’s kampagne, slutter Finn Rudaizky.

Regionsrådsvalget er den 16.november

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top