Boldens dag med mange slags fodbold
panna_1-scaled-e1624879298603.jpg
I lørdags blev der afprøvet en del forskellige fodboldspil inden fodboldfesten fortsatte om aftenen

Det summede af liv ved Grøndal MultiCenter lørdag 26. juni, da Boldens Dag blev afviklet til glæde for en masse børn og unge, 
Der var mulighed for at prøve minifodbold, streetfodbold, bordfodbold, e-fodbold, panna og fodtennis. For mange var det første gang, de prøvede nogle af aktiviteterne, men de havde det ikke mindre sjovt af den grund.
Nogle børn havde taget deres forældre med til arrangementet, så de kunne spille med og mod hinanden. På forældrenes ansigter kunne man se, at også de havde det sjovt.

Boldens Dag var den perfekte opvarmning til Danmarks EM-kamp mod Wales samme aften. Med sved på panden kunne man bevæge sig hjem fra Grøndal MultiCenter og sætte sig til rette i sofaen for at følge EM-kampen. Eller tage videre ud i København for at se den på storskærm til et af de utallige EM-arrangementer.

Der var stor hjælp til afviklingen af Boldens Dag fra BK Union, DBU København, Street Society, Panna House, Fodtennis Danmark og Dansk Bordfodboldforbund.

Boldens Dag var en del af KFF og DBU Københavns fælles program, der handler om at skabe EM aktiviteter rundt omkring i byen og samarbejde med de lokale foreninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top