5 jazz-koncerter i kirken
musikerne-Fotograf-Asbjoern-Sand-e1624266588939.jpg

Bellahøj kirkes musikere giver under Copenhagen Jazz Festival 5 spændende koncerter. De 4 musikere fra venstre er: Nikolaj Hess, Merete Ørting, Mikael Rahbæk Andreasen og yderst til højre Oliver Hoiness. Asger Nordtorp Pedersen, der desværre ikke er med på billedet, er i øjeblikket barselsvikar for Oliver Hoiness.

Bellahøj kirkes musikere giver under Copenhagen Jazz Festival 5 spændende koncerter. De 4 musikere fra venstre er: Nikolaj Hess, Merete Ørting, Mikael Rahbæk Andreasen og yderst til højre Oliver Hoiness. Asger Nordtorp Pedersen, der desværre ikke er med på billedet, er i øjeblikket barselsvikar for Oliver Hoiness.
Oplev 5 spændende koncerter i Bellahøj Kirke under Copenhagen Jazz Festival

De første gæster er Skammens Vogn, der er blevet kaldt for “Danmarks største kultband”, skriver Merete Ørting til Brønshøj-Husum Avis.

Fredag d. 2/7 kl. 19.00 spiller de under navnet Skammens Vogn Duo. Bandet er en trio og er normalt udvidet til en kvintet, når der spilles live. Men til koncerten i Bellahøj er det et sjældent og intimt duoformat, når forsanger Nikolaj Zeuthen og guitarist Oliver Hoiness spiller bandets sange – både de nye og fra bagkataloget.

Solokoncert

Næste koncert er KLOSTER synger GROTRIAN som er en solokoncert med Mikael Rahbæk Andreasen, tirsdag d. 6/7 2021, kl. 19.00.

Det vil her være muligt at opleve musikeren Mikael Rahbæk Andreasens særegne sangskrivning, hvor der gives ekstra plads til fordybelse i Simon Grotrians finurlige og eksplosive tekstunivers.

Månestenskoncert

Merete Ørting er uddannet klassisk pianist men boltrer sig lige så gerne i det rytmiske spektrum. Onsdag d. 7/7 kl. 19.00 spiller hun Månestenskoncert med guirlander – som består af en række af hendes egne, genrefornægtende sange og kompositioner.

Hemmelige gæster

Dagen efter sender Merete stafetten videre til sin nye kollega i Bellahøj kirke – den allestedsnærværende pianist Nikolaj Hess.

Nikolaj lukker flygelet op på fuld gab og inviterer endda to hemmelige gæster med til koncerten!.
Nikolaj Hess Special præsenteres torsdag d. 8/7 kl. 20.00.

Guldimund

Koncertrækken afsluttes søndag d. 11/7 kl. 16.00 med Asger Guldimund Nordtorp featuring Nikolaj Hess. Sangeren og musikeren Asger Nordtorp Pedersen skabte en del opmærksomhed, da han i februar under navnet Guldimund udgav albummet ’Dem, Vi Plejede At Være’, som begejstrede både anmeldere og lyttere.

Ved denne koncert er Guldimund i fornemt selskab med den internationalt anerkendte pianist Nikolaj Hess.

Der er fri entré til de 5 koncerter i Bellahøj kirke.

Læs mere i festivalens trykte programavis, på bellahoejkirke.dk eller jazz.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top