Ugens Biblioteksanbefaling
verdensbiblioteket-2-e1620377443858.jpg

foto: Brønshøj bibliotek

Børnebøger på rumænsk eller somali? Romaner på vietnamesisk? Meget kan skaffes

– Lokalbibliotekerne har ikke samlinger af materialer på fremmede sprog stående på hylderne, men det har Verdensbiblioteket. Som låner kan alle få skaffet bøger, e-materialer, lydbøger og film på mange sprog. Bøgerne reserveres direkte på Verdensbiblioteket og bliver sendt til det lokale bibliotek, fortæller Astrid Dalsgaard Pedersen, bibliotekar på Brønshøj Bibliotek.

Der kan skaffes både børne- og voksenbøger, og onlinematerialer kan lånes med det samme og der er ubegrænset adgang, dvs. ingen udlånsloft på antallet af lån.

– Verdensbiblioteket er en national service, der stilles til rådighed for folkebiblioteker og borgere af Det Kgl. Bibliotek. Man går ind på Verdensbiblioteket.dk og logger på med cpr.nr (børn lånerkortnummer) og pin-kode, tilføjer Astrid Dalsgaard Pedersen.

Bibliotekerne har igen åbnet dørene.
Åbningstiderne er mandag-fredag 14-17, lørdag 11-14.
Husk at medbringe gyldig coronapas/test.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top