Kronik: Bekymrende belønningsøkonomi i den almene boligsektor
Bellahøj-01-22-16.jpg
Bellahøj - del af de mange almene boliger i Brønshøj-Husum. Foto: ef
Beboere i ejendomme administreret af KAB har i den sidste tid fået et foruroligende indblik i belønningsøkonomien i den almene boligsektor. KAB´s direktør Jens Elmelunds lønpakke inkluderer fri bil, telefon og gratis aviser til godt 2.4 mio.kr. Direktøren udtaler, at det er et komplekst område og lønnen er rimelig

Min opdagelsesrejse ind i belønningssystemet i den almene boligsektor begyndte, da jeg i 2013 blev valgt ind i afdelingsbestyrelsen og første gang ad omveje hørte om byggesagshonorarer til bestyrelsesmedlemmer i SABs organisationsbestyrelse.

SAB og KAB var ikke hjælpsomme med at få belyst forholdene. Det var lukket land. Det tog 1/2 år og krævede kommunens hjælp at få oplysninger om organisationsbestyrelsens selvbelønnende fordeling af honorarer frem.

Det var overraskende at finde ud af, at de beboervalgte i SAB´s organisationsbestyrelse siden 1994 har tildelt sig selv byggesagshonorarer. Man kan sige, at de beboervalgte organisationsbestyrelsesmedlemmer fristes af sammenfaldende og forstyrrende privatøkonomiske interesser i lighed med KAB, som er bygherre i mange renoveringer.

I 90´erne var der mange renoveringer i den almene boligsektor og derfor mange udbetalinger af byggesaghonorarer. Referater var ikke lettilgængelige, men gemt i mapper og SABs organisationsbestyrelse og KAB har ikke anstrengt sig for at oplyse beboerne om det.

Den labyrintiske belønningsøkonomi finansieres overvejende af beboernes indbetalte huslejer.

Ved renoveringen af Bellahøj, SAB, i 1994 – 96 fik to medlemmer af organisations-bestyrelsen, begge fra afdelingsbestyrelsen i Humlevænget, som deltagere i følgegruppen alene fra renoveringen i Bellahøj, SAB flere hundrede tusinde kroner i byggesagshonorar med tilbage til fordeling i organisationsbestyrelsen.
Det beboervalgte afdelingsbestyrelse i Bellahøj, SAB, der også deltog i byggemøderne, var ikke informeret om dette. De vidste intet om det, før udbetalingerne af byggesags-honorarer blev afdækket 20 år senere af mig.
Organisationsbestyrelsesmedlemmer får et bestyrelseshonorar for deres arbejde. Byggesagshonorarerne kommer oveni.

Da jeg spurgte de to organisationsbestyrelsesmedlemmer, der havde været i følgegruppen på Bellahøj, SAB og havde fået de mange penge, sagde de, at de havde delt pengene solidarisk. Deres forståelse af solidaritet var, at de puljede byggesagshonorarerne og delte dem ligeligt i den 11 mand store organisationsbestyrelse.

Den renovering, der nu er under forberedelse i Bellahøj, SAB, vil hvis den vedtages af beboerne udløse byggesagshonorarer på mere end 345.000 kr. Givetvis betydeligt mere. Når den samlede byggesum stiger, bliver byggesaghonorarerne højere.

Pengene vil blive puljet og fordelt i organisationsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen i Bellahøj, SAB har flere gange foreslået, at byggesagshonorarer i stedet gik til lokale sociale projekter. Det store byggesagshonorar på omkring én mio.kr. der forventes efter bygningen af modelplejecenter Sølund, kunne f.eks. i stedet for at blive fordelt i bestyrelsen med op mod 100.000 kr. til hver, gå til at etablere en fond, der støtter boligsociale projekter. Det har SABs organisationsbestyrelse afvist.

Generøse studierejser for SAB´s organisationsbestyrelse til bl.a. Korsika, Lyon, Paris og Bruxelles sammen med ledende ansatte fra KAB, heriblandt direktør Jens Elmelund, har også været en del af belønningsstrukturen i de tætte relationer mellem SAB og KAB.

Denne belønningsøkonomi og den repræsentative valgform, hvor SAB´s organisationsbestyrelse i praksis er selvsupplerende, bidrager til at holde pyramiden og fordelene på plads efter devisen, når det regner på præsten, så drypper det på degnen.

Derfor er det nok ikke helt rigtigt, som Boligminister Kaare Dybvad Bek har udtalt sig om de meget høje direktørlønninger, nemlig at de er styret af beboerne og det er beboerne der har magt til at lave det om. Sandheden er nærmere, at beboerne ikke har meget at skulle have sagt og vi bliver modarbejdet, når vi forsøger at belyse de økonomiske forhold i den almene boligsektor.

Lovgivningen og boligselskabernes udvidede egenkontrol trænger til et alvorligt eftersyn.

 

4 kommentarer om “Kronik: Bekymrende belønningsøkonomi i den almene boligsektor”

  1. L. M. siger:

    Gudfaderbevares, intet er seriøst mere.
    Tilliden til de valgte er totalt forsvundet.

  2. Torben Morten Lund siger:

    Beboerne bliver også snydt, når der ved nybyggerier og vedligeholdelsessager hævdes at det støttes af Landsbyggefonden uden at det bliver nævnt, at det er beboerne selv, der sparer op i fonden, som de ikke selv kan råde over.
    Rengskabssystemet om den almene sektor er unødigt kompliceret og bør snarrest simplificeres.
    En oplagt opgave for boligministeren, der udtrykker ønske om opførsel af flere alme boliger så beboere med normale indkomster også kan bo attraktive steder i den socialt blandede by.

  3. R. Hegested siger:

    Fantastisk godt forlag: at byggesagshonorar går til lokale sociale projekter i stedet for ”kødben” til alle organisationsbestyrelserne i en bekymrende belønningsstruktur i en snæver lukket kreds.

    Forhåbentlig er læren af CV-19s nødtvungne online vidoemøder og -konferencer, at de mange ”belønningsrejser” til udenlandske destinationer med tvivlsom nytteværdi arrangeret af KAB (”tour de force” m. 1 time til hver bygning el. renovering) kan minimeres betragteligt fremover. De afholdte studieture under CV-19 indenfor landets grænser i 2020/21 har den fordel, at fremadrettet erfaringsudveksling bedre kan fastholdes.

    AB Bellahøj, SAB, er ikke de eneste, der har mødt den årelang ugennemtrængelige mur i KAB vedr. regnskabsoplysninger, som iflg. lovgivning skal oplyses til beboerne. Og ligedan kan jeg genkende ”billedet” fra AKB, Kbh., at beboere ikke forvente nogen hjælp fra organisationsbestyrelserne.

    Ikke overraskende, fremmer en sådan belønningskultur ikke motivationen for direkte valg til organisationsbestyrelserne, nødvendige nytænkning for beboerdemokratiet mulige overlevelse eller tiltrængt innovation af den almene sektor generelt.

    Ændring i driftsbekendtgørelsen om effektivisering, kvalitetsudvikling og god økonomistyring af den almene sektor i 2016 kom først i stand med pres fra daværende regering. Desværre har indførelsen af den udvidede egenkontrol i organisationsbestyrelserne vist sig, at have en mere end vanskelig fødsel. Trods bestyrelserne burde have naturlig interesse i de nævnte 3 parametre også før 2016. Måske, fordi mangles der motivation? Eller har bestyrelserne solidaritetsfølelse med administrationen frem for beboerne?

    Hvis det ikke er tilfældet, kunne boligorganisationernes bestyrelser starte med at lægge dokumentation for gennemført lovpligtige analyser og forbedringstiltag offentligt frem.

  4. L- Vestergaard siger:

    Al ”boligsocial” snak bør bandlyses.

    Beboere i private boliger, privat udlejning, andelsboliger og ejerboliger, betaler til kommunernes sociale forpligtelser via skatten, og det gør de almene beboere også.

    De almene beboere skal fgm. ikke.betale ekstra til sociale udgifter.

    Det sociale er en kommunal opgave!

    Sammenblanding af husleje og sociale udgifter er et ufatteligt selvmål udført af sektorens ”ledere”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top