Jette Riis har 40-årsjubilæum
P1060917-e1622189632793.jpg

Jette Riis på sit kontor på Tingbjerghjemmet. Foto: kv

Jette Riis på sit kontor på Tingbjerghjemmet. Foto: kv
Tingbjerghjemmets forstander har været med hele vejen

At virke samme sted i fyrre år viser, at man kan lide sit arbejde. Når dertil kommer, at stedet er et hjem for ældre, så viser det endvidere, at man nærer kærlighed til sine medmennesker. Man skal da heller ikke være sammen med Tingbjerghjemmets leder Jette Riis ret længe for at få bekræftet den erfaring.

Jette Riis, der voksede op i Maribo på Lolland, søgte som ung til København, som var det ene af de to steder i landet, hvor man for godt fyrre år siden kunne få en uddannelse som plejehjemsassistent. Den gjorde hun færdig i 1979, hvorefter hun arbejdede to år på Plejehospitalet Brøndbylund, inden hun i 1981 blev ansat i Tingbjerg Plejehjem.
Her arbejdede hun i de første godt tyve år som assistent, afdelingsleder, leder af daghjemmet og souschef – mens hun i sin fritid hovedsageligt spillede håndbold og med held fik sine to sønner til at gøre det samme.
Siden 2002 har hun virket som en yderst aktiv forstander.

Hemmeligheden bag hendes energi og virkelyst som leder er utvivlsomt ungdommens udfoldelser på håndboldbanen. Nok så vigtigt er det dog, at hjertet følger fint med over for såvel de mange medarbejdere som den enkelte beboer. Og derfor er hjemmet et så rart sted at bo for de ældre.

Da den visionære arkitekt Steen Eiler Rasmussen i 1950’erne påbegyndte den store beboelse Tingbjerg, var det hans idé, at den enkelte borger skulle kunne bo i området fra vugge til grav. Adskillige unge familier med børn i de små, mørke lejligheder inde i byen ”udvandrede” med mod på fremtiden til de store, lyse lejligheder i det enorme grønne område vest for Utterslev Mose. Men man havde åbenbart overset, at folk bliver ældre med tiden og dermed får andre boligbehov. Derfor blev Tingbjerg Plejehjem først indviet i 1972. Bortset fra de første ti år har Jette Riis således fulgt hjemmets udvikling tæt.

Tingbjerghjemmet

Skelsættende for hjemmets historie er den gennemgribende renovering, der fandt sted i 2008-10, hvor samtlige medarbejdere blev fritstillet, og beboerne blev flyttet hen på andre plejehjem.

Jette Riis var den eneste, der beholdt sin stilling i de to år, idet hun skulle bistå ingeniører og håndværkere med videre i det store arbejde, hvis mål dels var at indrette lejligheder, som kunne leve op til den enkelte beboers krav i en moderne velfærdsstat, dels at skabe fælles rum og udendørs arealer til et godt socialt samvær.

Efter en mønsterværdig operation kunne Tingbjerghjemmet indvies med stor festivitas i maj 2010. Alene stedets nye navn og dagens duft af forår og frihed lovede godt for fremtiden – og nu, godt ti år efter, kan man konstatere, at der ikke blev lovet mere, end man kunne holde.

Bygning, boliger og fællesrum alene gør det naturligvis ikke, og Jette Riis og hendes 80 medarbejdere står derfor bag en lang række aktiviteter til glæde for hjemmets 55 beboere. Dette sker ud fra ønsket om ”at udnytte enhver lejlighed til at fejre livet”!

Stedets hjemmeside nævner hele 14 faste fester i løbet af kalenderåret – her skal blot fremhæves ”husets fødselsdag” den 5. maj. Flere gange om måneden afholdes der blandt andet banko, gymnastik, sang og quiz samt korkoncerter. Endelig har Tingbjerghjemmet sin egen bus, som bruges flittigt til ture til Tivoli, Orø og biografer med videre.

Covid-19-pandemien har som bekendt ikke mindst været slem for plejehjemmene, men den har Jette Riis og hendes medarbejdere også tacklet flot. Således har de tre etager været skarpt adskilt fra hinanden, og da krisen var på sit højeste, så pårørende ikke kun aflægge besøg indendørs, fik man opført en pavillon i haven, så beboerne alligevel kunne se deres kære.
Med andre ord har Jette Riis på bedste vis evnet både med- og modgang. Og selv om hendes 40-årsjubilæum den 1. juni må holdes under beskedne former på grund af coronavirus og derfor først for alvor vil blive fejret den 1. september – kan vi allerede her ønske hende tillykke med dagen – og beboerne tillykke med at der i 1981 kom en gæv, ung lollandsk pige til stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top