– Det er fedt at fiske
Lystfisker-20-20-21-e1621237334618.jpg

Henrik Carl kan ikke lide at spise fisk og han ville aldrig spise en fisk som var fanget i Utterslev Mose på grund af risikoen for tungmetaller. Foto: Kaj Bonne

Henrik Carl kan ikke lide at spise fisk og han ville aldrig spise en fisk som var fanget i Utterslev Mose på grund af risikoen for tungmetaller. Foto: Kaj Bonne
Salget af lystfiskertegn er vokset voldsomt i hovedstadsområdet i det seneste år og det er fordi lystfiskeri er den helstøbte naturoplevelse, siger lokal lystfisker

En opgørelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vise, at der i hovedstadsområdet er sket en stor stigning i antallet af solgte fisketegn. Her blev der i 2020 solgt godt 39.500 lystfiskertegn – en stigning på hele 54 procent i forhold til året før.

Men hvorfor? Brønshøj-Husum Avis er taget på fisketur med Henrik Carl, som er videnskabelig medarbejder på Statens Naturhistoriske Museum, leder for Statens Naturhistoriske Museums Fiskeatlas som er en kortlægning af de danske fisk i havet og søer. Men først og fremmeste fordi Henrik Carl en ihærdig og passioneret lystfisker.
– Mine børn ville nok sige lidt af en nørd, siger han selv.

Under overfladen

Man kan sagtens fiske i regnvejr. Et gammelt mundheld siger,at det er bedre, men det oplever Henrik Carl dog ikke. Det er bare en let forklaring på, hvorfor man er tosset nok til at tage ud i regnvejr. Og han har fisket i Utterslev Mose, siden han var barn.

– Dengang stod vi i kø og håbede at alle fisketegnene ikke var udleveret, husker han om barndommen hvor det, som for få år siden, var fiskeklubberne der havde fiskeretten i mosen.

Fiskeriet i mosen har svinget op og ned i takt med forskellige forureninger. Men i 50´erne gik der historier om og der blev også fanget gedder som vejede mere end 10 kilo. Også op mod 15. Sådan en fisk er cirka 120 cm lang.
Henrik Carl har også selv fanget store fredfisk som sudere og karusser. Men også guldfisk – ja dem fra akvariet. Folk tømmer akvariet i mose, når interessen daler.

Sådan er det ikke længere. De helt store fisk er der – måske – ikke mere.
For det er jagten på den næste. Historien om monsteret. Hvad gemmer sig under overfladen som holder Henrik Carl ved fiskestangen med fødderne mindst på en halvvåd bred som ved Utterslev Mose.

– Man kan se på fugle ved at gå og se på dem, men hvis man vil se på fisk, er man nødt til at fange dem, siger han og tilføjer, at han også snorkler i havet for at se på fiskene i deres element.

Hvis der er nogle som passer på fiskene så er det mig. Mange fisk tåler udmærket at komme på land et par minutter, fortæller Henrik som også viser fisk frem ved mosedagen og i alle mulige andre sammenhænge. Både som en del af sit arbejde og sin fritid. Foto: Kaj Bonne

Helstøbt naturoplevelse

Ofte starter en fisketur meget tidligt om morgenen med solopgang over mosen, hvor rævene lister sig ud af hulen og fuglene fløjter i takt med det første lys.

Det lyder idyllisk og det er præcis hvad det er, og den oplevelse som Henrik Carl går efter.

– Jeg har altid været draget af hvad der gemmer sig under overfladen. Det kan være at der er ingenting og der kan være et kæmpe monster, siger han.

Det mystikken og eventyret som får ham afsted gang på gang. Indbygget i eventyret ligger også at få en fisk til at hugge, som det sker flere gange denne dag hvor han fanger 4-5 gedder men også oplever to gange at linen bliver bidt over fordi gedden hugger på flådet, den lille orange korkprop, i stedet for den døde skalle, som Henrik har sat krogen i for at fange rovfisken gedde.

Alle gedderne bliver sat ud igen og krogene efterlader sår så små i munden, at de vil være forsvundet næste dag.

– Det svarer til at vi bliver stukket med en nål, så lille er stikket. Og modhagerne er minimale, fortæller Henrik.
Nogle af gedderne afkroger han imens de ligger i vandet og nogle bliver samlet op i et gumminet som er knudefrit. Det ødelægger ikke fiskens slimlag.

– Jeg er nok en af dem som passer allermest på fiskene, siger han og konstaterer at fiskene er sultne efter at have ynglet. Derudover ser de ud til at være i fin stand.

gedde i vandskårpen. Foto: Kaj Bonne

Lystfiskeri for alle

– For mig er fangsten meget mere værd en kødværdien. Det ville være meget billigere at gå ned og købe fisk i en butik, siger Henrik som ikke selv kan lide at spise fisk.

– Jeg bliver også ret upopulær, når jeg har fisk med hjem, siger han.

Henrik Carl har selvfølgelig en samlet del udstyr siden han var barn, men også qua sit arbejde hvor han både fanger og indsamler en del fisk til kortlægningen af arterne i Fiskeatlasset, som han er leder for på Statens Naturhistoriske Museum. Selvom han selv har omkring 100 fiskestænger, er det ikke udstyret som er afgørende i lystfiskermiljøet, fortæller han. Det er kompetencerne.

– Der kan komme en direktør med det dyreste udstyr og en helt almindelig arbejder. Det som man bliver målt på er hvor god man er til at fange fisk. Det kan jeg godt lide, siger han.

Derudover er der et socialt fællesskab, hvor man fortæller historier og hører om dagens tur. Hvis han denne dag havde mødt andre fiskere i mosen, havde han spurgt dem om hvordan det var gået og hvad de havde set.

– Det er meget socialt både fordi man ofte tager ud sammen med nogen, men også fordi vi taler med dem som vi møder.

Vandkvaliteten

Henrik Carl har fulgt Utterslev Mose hele sit liv. Han er fra Brønshøj og bor her stadig.
Hvis der er meget forurening i vandet, udvikler fiskene et tykkere slimlag for at beskytte sig.

Om ganske få måneder er mosen lukket helt til i grøde som er den tyktflydende masse af tråd-alger og vandplanter af forskellig slags.

Alle som har været omkring mosen i sommermånederne har set det. Det opstår fordi der er for meget næring i vandet. Næring som kommer fra kloakkerne der er flyder over, når der er for meget regnvand.

Men mosen er faktisk i bedring. Ikke at den har det godt. Men da Henrik Carl var barn, fangede de toiletpapir, når det havde regnet, ænderne døde og vandet skummede og boblede af sulfo.

Når der er isvintre, dør fiskene under isfladen for der er ikke nok ilt i vandet. Seneste fiskedød var i 2014, hvor en ukendt sygdom tog livet af en stor del af fiskene. Siden da er der nærmest ingen som fisker i mosen længere. I hvert fald ikke dem som Henrik Carl kender fra gennem årene. Til gengæld ser han en del nye lystfiskere.

– Der er sket nogle ændringer i den måde som folk fisker på. Der er ikke så mange som dyrker det med at bare gå ned og fange en aborre, siger han.
Der er flere penge i spil i dag. Fiskeoplevelserne skal være større og der er råd til at børnene står ved en put-and-take-sø en hel dag.

Men det er fint med Henrik Carl. Så længe de får naturoplevelsen. Og det er dem, der interesserer sig for naturen, der hjælper med at passe på den i det lange løb.

 

Sådan må du fiske i mosen

Inden du begynder at fiske, skal du derfor sætte dig ind i de gældende regler:
Du må kun fiske i følgende perioder:
1. juli–28. februar Vest for Hillerødmotorvejen
(De fem fiskepladser i Vestmosen og Kirkemosen)

1. maj–28. februar Øst for Hillerødmotorvejen
(De syv fiskepladser i Midtmosen og Østmosen)

Ifølge fredningsbekendtgørelsen må der ikke sejles på søerne.
Fiskeri må derfor kun foregå fra land og kun mellem de 12 udpegede fiskepladser, der er markeret med hvide pæle langs søernes bredder.

Det er altså ikke tilladt at fiske fra fx både og lignende, fra broerne, platformene og fugletårnet.

Det er ikke tilladt at bruge levende fisk som madding.

Forfodring er ikke tilladt.

Gedder skal genudsættes. Dog må du gerne tage gedder mellem 60 cm og 80 cm med hjem.

Hvis du er mellem 18 og 65 år, skal du have dit personlige fisketegn. Det kan du købe på www.fisketegn.dk eller www.borger.dk

Vis altid hensyn til andre, der færdes i områderne, samt til dyr og planter.

Efterlad ikke fiskekroge, liner og affald.

Du kan også finde reglerne via dette link https://www.kk.dk/lystfiskeri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top