Cykelsti og Husumforbindelsen
Kobbelvaenget-Cykelsti-01-18-21-e1620123263396.jpg

Kobbelvænget set mod nord. Foto: Kaj Bonne

Det meste er anlagt men nogle aftaler er ikke på plads endnu

Allerede i budgettet for 2015 afsatte politikerne på Københavns Rådhus 25 mio. kr. til den såkaldte Husumforbindelse med det formål at skabe bedre sammenhæng mellem den nordlige og sydlige del af Husum samt skabe en forbindelse mellem Husum og Tingbjerg for lette trafikanter.

Forbindelsen skulle starte sit forløb i Tingbjerg, krydse Vestvolden via en ny bro, samt følge Kobbelvænget og Korsager Allé til tunnelen under S-banen ved Åvendingen.
Med projektet anlægges også på Kobbelvænget enkeltrettede cykelstier på hver side af vejen fra EnergiCenter Voldparken til Frederikssundsvej.

Den endelige projektering af Husumforbindelsen er dog ikke helt på plads. Der er stadig udeståender omkring Husumforbindelsens forløb omkring EnergiCenter Voldparken samt gennem et boligområde, ejet af AAB38.
Heller ikke et forløb fra Vestvolden til Ruten er blevet afklaret – og så skal der gives dispensation for voldanlæggets fredningsbestemmelser, hvis broen skal etableres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top