Vil lave ”Idrætshelhedsplan” for Tingbjerg
Bold-COLOURBOX29166488-scaled-e1617870635318.jpg

Fodbold - men idræt er også mange andre ting. Foto: colourbox

Fodbold - men idræt er også mange andre ting. Foto: colourbox
DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) i Hovedstaden har indbudt Brønshøj-Husum Lokaludvalg til samarbejde

Med det formål, at skabe bedre sammenhæng mellem Tingbjerg Idrætspark og Tingbjerg samt være et mødested og få flere til at dyrke idræt, både organiseret og selvorganiseret , har DGI Hovedstaden henvendt sig til Lokaludvalget med et ønske om samarbejde og medfinansiering af udarbejdelse af en såkaldt Idrætshelhedsplan for Tingbjerg.

Baggrunden er, at DGI og Københavns Kommune har indgået et 4-årigt samarbejde under titlen ”Lighed i bevægelse”, der skal bidrage til at 10.000 flere børn og unge dyrker idræt.
Samarbejdet skal resultere i blandt andet opbygning af nye foreningsbaserede idrætsfællesskaber for børn og unge, foreningsudvikling og flere partnerskaber samt helhedsplaner for idrætten i tre udvalgte byområder, herunder Tingbjerg. Endvidere skal samarbejdet mellem idrætsforeninger, skoler og daginstitutioner styrkes.

Vil gerne samarbejde, men…

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har på sit sidste møde drøftet invitationen fra DGI Hovedstaden, og Lokaludvalget vil gerne indgå i samarbejdet, særligt i forhold til at sikre lokal forankring og inddragelse af lokale foreninger, boligsociale indsatser og eksisterende tilbud i Tingbjerg.

Lokaludvalget understreger dog, at de ikke mener, at Lokaludvalget skal være medfinansierende ved udarbejdelsen af helhedsplanen. Lokaludvalget har valgt bl.a. Christoffer Rosenkrands til at indgå i samarbejdet med DGI.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top