To mænd sigtet for drabsforsøg i frisørsalon på Mørkhøjvej
drab-i-husum-politi.jpg
Mørkhøjvej var afspærret fuldstændigt da en 20-årig blev skudt i Salon Ørn. Nu er to varetægtsfængslet for drabsforsøg. Foto: pk
To mænd er varetægtsfængslet for drabsforsøg

De to mænd på 19 og 22 år, menes at være blevet set på et overvågningskamera i relation til drabsforsøget, mens de kom kørende på en motorcykel.

Drabsforsøget skete torsdag 24. september i tidsrummet 13.32-13.35. Her kørte to personer forbi Salon Ørn på Mørkhøjvej på en motorcykel. Bagsædepassageren holdt en pistol i hånden, og efterforskningen peger på, at målet var at skyde den 20-årige mand, der arbejdede i frisørsalonen.

Fem dage senere, gik en ukendt gerningsmand ind i salonen og skød og dræbte den 20-årige. De to anholdte er indtil videre kun sigtet for drabsforsøget.

De to mistænkte har efter politiets oplysninger tilknytning til bandemiljøet og blev anholdt torsdag inden påske, De anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 4 uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top